Boligstøttehuse – Skiftesager ved dødsbo

Boligstøttehuse – Skiftesager ved dødsbo 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Selvstyret til at bygge huset. Indtil lånet er nedskrevet eller betalt tilbage, har man derfor visse forpligtelser over for Selvstyret. INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.

Når en boligstøttehusejer dør, meddeler INI skifteretten om:

  • Afdødes lån. Det kan f.eks. være et stående rente- og afdragsfrit lån, et konverteret lån, et omlagt lån, et selvbygger- eller medbyggerlån eller et almindeligt rentebærende lån
  • Restgæld
  • Eventuelle restancer
  • Eventuelle medejere


Medmindre den afdødes familie eller medejer stadig bor i huset, bliver skifteretten som regel ansvarlig for boet og huset. Skifteretten vil herefter undersøge hvem, der skal arve huset.

Har du arvet et boligstøttehus, skal INI vurdere om du opfylder kravene i forordningen til at kunne eje et boligstøttehus og hermed kan beholde huset. Det kan f.eks. være om du:

  • Kan eller vil leve op til kravet om bopælspligt
  • Kan betale renter og afdrag på lånet
  • I forvejen ikke ejer et boligstøttehus med lån fra Selvstyret


Hvis du ønsker det, kan INI lave en vejledende vurdering af huset samt en vejledende låneopgørelse for at undersøge, om du kommer til at skylde mere end huset er værd ved at arve det. Det koster cirka 10.000 kr., som du selv skal betale.

Når skifteretten har vurderet sagen, får INI besked om:

  • Medejer sidder i uskiftet bo
  • Arvinger overtager huset
  • Eller om huset bliver overdraget til Selvstyret


Hvis du som medejer eller arving overtager huset, vil du fremover få sendt den månedlige terminsregning.

Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl