Husleje

Generelt 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen, som f.eks. at opkræve husleje på vegne af Selvstyret og kommunerne.

Du kan her få overblik over:
• Hvad din husleje går til
• Hvordan du kan betale din husleje
• Hvilke rykkere du modtager ved manglende betaling af din husleje
• Hvad der sker, hvis du bliver sat ud af lejligheden på grund af manglende huslejebetaling

Det går huslejen til 

Den husleje, du betaler hver måned, går til 3 dele:
• Kapitalafkast
• Administrationsbidrag
• Driftsbidrag

Kapitalafkast
Kapitalafkast er en forrentning af den kapital, som bygningsejerne har investeret i bygningerne. Hver måned opkræves dette gennem din husleje, og bliver så efterfølgende udbetalt direkte til bygningsejerne.

Størrelsen af kapitalafkastet afhænger af boligens størrelse, samt hvor dyr boligen har været at opføre. Opførelsessummen er dog mindst 7.000 kr. og højest 15.000 kr. per kvadratmeter. Hvis der mangler installationer, f.eks. isolering, elektricitet eller vand, reduceres opførelsessummen.

Kapitalafkastet udgør for almindelige boliglejemål 1,5 % af en ejendoms opførelsessum.

Administrationsbidrag
Administrationsbidraget skal dække bygningsejerens omkostninger ved at få administreret sine boliger. Det vil sige, at bidraget svarer til de penge, INI får for at administrere boligen.

Driftsbidrag
Driftsbidraget er den del af huslejen, som går til driften af boligafdelingen. Driftsbidraget skal dække fællesudgifter til f.eks.:
• El
• Vand og varme
• Renholdelse
• Almindelig vedligeholdelse
• Planlagt og periodisk vedligeholdelse
• Fornyelse
• Forsikringer
• Tab som følge af at lejligheder står tomme

Driftsudgifterne fordeles imellem lejerne i boligafdelingen, ud fra de enkelte boligers størrelse.

Begrænsning af driftsudgifter
Det siger sig selv, at jo dyrere driften af en boligafdeling er, jo højere bliver huslejen. Derfor kan du som lejer også være med til at begrænse driftsudgifterne. Det kan du f.eks. gøre ved at:
• Lukke døren til opvarmede opgange
• Undgå hærværk
• Holde opgangene pæne og rene

Betaling af husleje 

Når du bor til leje hos INI, skal du betale husleje. Det kan du gøre: Via betalingsservice enten 1 eller 2 gange om måneden
• I skal tage til banken og etablere betalingsservice

Betalingsservice
Betalingsservice er en bankservice, der automatisk sørger for, at der bliver overført penge fra din konto, når der skal betales regninger. På den måde sparer du besværet med selv at betale dine regninger og du kan være sikker på, at regningerne bliver betalt til tiden
• Betaler du husleje 1 gang om måneden, bliver huslejen automatisk trukket fra din bankkonto den 1. i måneden

Rykkere ved manglede betaling af husleje 

Hvis du ikke betaler din husleje til tiden, får du en rykker fra INI.

For at undgå at betale for sent kan du tilmelde dig betalingsservice.

1. rykker
Har du ikke betalt din husleje til tiden, får du den 1. rykker omkring den 15. i måneden. Rykkergebyret er på 150 kr. og opkræves sammen med din husleje. Har du f.eks. fået en rykker den 20. januar, vil rykkergebyret blive opkrævet sammen med marts måneds husleje.

2. rykker
Betaler du ikke din husleje, efter du har fået den 1. rykker, vil du få en 2. rykker cirka 14 dage efter den første i form af en ”Ophævelse af lejemålet”. Hvis du betaler huslejeregningen og vil blive boende i lejligheden, koster det 150 kr. at annullere ophævelsen. Gebyret bliver opkrævet sammen med din næste husleje.

Har du ikke betalt din huslejeregning efter du har modtaget 2. rykker, skal du:
• Tømme boligen for dine møbler og ting
• Flytte fra boligen
• Aflevere nøglerne til INI

3. rykker
Hvis du stadig ikke betaler regningen eller er flyttet fra boligen, sender INI et politibrev. Politibrevet er en meddelelse om, at ophævelsen af lejemålet og den manglende betaling er overgået til politiet. Det betyder, at politiet kommer og sætter dig ud af boligen.

Bliver du sat ud af boligen, kan du få tilbudt ophold i en genhusningsbolig, som skal deles med andre tidligere lejere.

Udsættelse og genhusning 

Du skal selv betale for udgifterne til udsættelsen.

Hvis boligen ikke er i samme stand som ved indflytning, skal du f.eks. betale for:
• Rengøring
• Normalistandsættelse
• Udbedring af skader

Du skal betale, lige meget om du selv har valgt at flytte fra boligen efter 2. rykker, eller om du er blevet sat ud af boligen.

Genhusning
Politiet kræver at beboere, der bliver udsat, skal have tag over hovedet. Derfor stiller INI genhusningsboliger til rådighed. En genhusningsbolig er som minimum ét separat værelse per familie med adgang til rindende vand. Genhusningsboligerne er typisk de boliger, der er i dårligst stand, og nogle af dem er også så dårlige, at de ikke kan lejes ud.

Hjælp til huslejen
Kommunerne vurderer om de kan hjælpe ud fra individuelle forhold.

Før gælden bliver bundløs
Ved manglende betaling iværksættes udsættelse i samarbejde med politiet. Det kan umiddelbart lyde barskt, at man sætter folk og familier ud af deres boliger. Men man kan også vende det rundt og se det som en måde at undgå at gældsbinde en lejer.

Praktiseres udsættelserne konsekvent, vil en lejer blive sat ud med en gæld på 2 måneders husleje plus rykkergebyr og udsættelsens omkostninger. En gæld af en størrelse, det vil være realistisk at få indfriet senere. Men hvis udsættelsen ikke finder sted og lejeren fortsat bliver boende uden at betale husleje, så stiger gælden måned for måned til et beløb, det bliver sværere og sværere at betale tilbage.

Naboerne betaler
En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere, der skal dække tabet. Det er altså hverken Selvstyret, kommunerne eller INI, der betaler. Det er derimod alle de andre lejere, der udover at betale deres egen andel af boligafdelingens omkostninger også skal betale:
• Den andel, de udsatte ikke har betalt
• Omkostningerne ved udsættelsen
• Omkostningerne ved genhusningen

Hvis alle betaler deres husleje til tiden, vil alles husleje med andre ord blive mindre. Helt præcist har man regnet ud, at hvis alle lejere betaler husleje til tiden, vil den gennemsnitlige husleje kunne sættes ned med 7,40 kr. per kvadratmeter om året. Det svarer til 50 kr. om måneden for en 80 kvadratmeter stor lejlighed.
INI A/S
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl