Ansøg om alderspension

Ansøgning om alderspension

Generelt 

Når du fylder 65 år, har du mulighed for at ansøge om alderspension.

Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den 1. januar 2017.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning afgøre, at pensionsalderen først forhøjes til 66 år fra den 1. januar 2021 for en person, som er nedslidt efter mindst 35 års hårdt fysisk eller psykisk arbejde.

Pensionsalderen forhøjes til 67 år fra den 1. januar 2021.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning afgøre, at pensionsalderen først forhøjes til 67 år fra den 1. januar 2025 for en person, som er nedslidt efter mindst 35 års hårdt fysisk eller psykisk arbejde.

Alderspension administreres og udbetales af din hjemkommune.

Betingelser 

For at kunne få alderspension skal du:
  • have dansk statsborgerskab
  • have fast bopæl i Grønland
  • være fyldt 65 år

Har du ikke dansk statsborgerskab, vil der i visse tilfælde alligevel være mulighed for at modtage pension.

Du kan henvende dig til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor for nærmere oplysning.

Pensionens størrelse 

Alderspension består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet udgør årligt op til kr. 59.900.

Pensionstillægget udgør årligt op til kr. 74.300 for en enlig og op til kr. 41.300 for en alderspensionist med partner.

Både grundbeløb og pensionstillæg nedsættes, hvis din indkomst overstiger en vis grænse:
  • Pensionstillægget aftrappes for enlige med en personlig biindtægt årligt fra 56.000 kr. til 221.111 kr., hvorefter det bortfalder.
  • Pensionstillægget aftrappes for samlevende alderspensionister med en biindtægt fra 83.000 kr. til 220.667 kr. hvorefter det bortfalder.

Bemærk
For pensionstillægget gælder gensidig forsørgerpligt.

Hvis dine indtægtsforhold i løbet af året bliver væsentligt og varigt ændret, skal din pension ændres, med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen er sket.

Andre tillæg 

Udover alderspensionens grundbeløb og eventuelle pensionstillæg er der forskellige tillæg, du måske kan få. Det er afhængigt af din situation.

Børnetillæg
Har du forsørgelsespligt over et barn under 18 år, kan du få udbetalt børnetillæg.

Bor barnet hos dig, får du udbetalt børnetillægget. Bor barnet ikke hos dig, udbetales det til den, der har barnet hos sig og forsørger det.

Børnetillægget svarer til det til enhver tid gældende normalbidrag, der årligt fastsættes på finansloven.

Børnetillægget udgør i 2016 1.000 kr. pr. måned.

Handicap- og helbredstillæg, økonomisk tillæg og rådighedsbestemt tillæg
Handicap-, helbredstillæg, økonomisk tillæg og rådighedstillæg vil blive udbetalt, hvis du vurderes at være berettiget.

Du kan kontakte din kommune for at få mere information om tillæg, og om du er berettiget til at modtage dem.

Ansøgning 

Vil du søge om alderspension, skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Du skal huske at søge pension i god tid.

Hvis du har et NemID
Du skal have et NemID for at kunne benytte dig af online selvbetjening på sullissivik.gl. Du kan bruge det samme NemID, som du bruger til din netbank.

Læs mere og bestil NemID

Start Selvbetjening

Hvis du ikke har NemID
Har du ikke et NemID, skal du udfylde ansøgningsblanketten. Ansøgning om alderspension.

Hent ansøgning om alderspension

Når du har udfyldt blanketten, skal du sende eller aflevere den til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor.

Klage 

Får du – eller har du søgt om – alderspension eller personlige tillæg, kan du klage over kommunens afgørelser om:
  • Udbetaling og administration af alderspension
  • Afslag på alderspension
  • Afslag på personlige tillæg
  • Afslag på rådighedsbestemte tillæg
  • Afslag på støtte til nødvendige hjælpemidler

Er du ikke enig i kommunens afgørelse, kan du klage til Det Sociale Ankenævn.

Klage til Det Sociale Ankenævn

Særligt for din kommune 

Relaterede artikler

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
http://www.kujalleq.gl