Forlængelse af orlov

Forlængelse af orlov 

Barselsorlov er den periode i forbindelse med et barns fødsel, hvor barnets forældre eller adoptivforældre har ret til at være fritaget fra deres arbejde for at passe barnet. I nogle tilfælde kan denne periode forlænges. Det gælder for eksempel hvis

  • barnet indlægges på sygehuset i orlovsperioden
  • barnet ikke udskrives efter normal indlæggelsesperiode efter fødslen


Indlæggelse i orlovsperioden
Hvis dit barn indlægges på sygehus i den periode, hvor du har ret til orlov, forlænges din orlovsperiode med indlæggelsesperioden. Orlovsperioden kan dog maksimalt forlænges med 13 uger.

Faderens ret til 3 ugers orlov inden for de første 15 uger efter fødslen kan ikke forlænges. Heller ikke selvom barnet indlægges på sygehuset.


Udskudt udskrivelse efter fødslen
Kan dit barn af lægelige årsager ikke udskrives efter den periode, der er normal indlæggelsesperiode efter fødslen, forlænges din orlovsperiode med den tid barnet er indlagt.

Afbryder du din orlov som følge af dit barns indlæggelse, kan du afholde den resterende orlovsperiode umiddelbart efter, barnet er blevet udskrevet. Det vil sige, at du ikke afbryder orloven i formel forstand, hvis du genoptager dit arbejde eller lignende, fordi dit barn ikke er udskrevet efter den normale indlæggelsesperiode.

Relaterede artikler

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
http://www.kujalleq.gl