EU-certificering

EU-certificering 

Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) er en offentlig myndighed, der skal sikre, at fiskeri foregår ud fra de regler, der er politisk bestemt. En del af fiskerikontrollen hedder EU-certificering.

EU-certificering sikrer at fiskeprodukter, der bliver eksporteret fra Grønland til EU, er blevet fisket lovligt og at varerne er indberettet, som de skal.

Når du eksporterer fiskeriprodukter til EU, skal du udfylde et certifikat. Der er 2 typer af certifikater:

  • A-certifikater for fartøjer, der er over 12 meter.
    Certifikatet skal oplyse om fartøjet, fiskerilicensen, der er anvendt, fangstområder, fangstdatoer og selve fangsten
  • B-certifikater for fartøjer, der er under 12 meter.
    Certifikatet beskriver fangster for de mindre fartøjer, som er listet op


Husk at oplysninger om fangster altid tager udgangspunkt i de mængder du eksporterer.

Du kan få certifikaterne og vejledningerne her.

Du skal sende dine certifikater til GFLK, på GFLK-certificates@nanoq.gl for at få dem godkendt. Herefter skal du sende dem til importøren, og toldmyndighederne i den EU grænsekontrol du eksporterer via. Dette vil oftest være i Aalborg.


Bemærk
Hvis blot en af dine leverandører har indhandlet ulovligt fanget fisk, f.eks. uden gyldig licens, kan GFLK afvise dit certifikat. Uden et godkendt certifikat, vil EU-myndighederne ikke tillade import. Sker det, sendes dine varer tilbage til Grønland eller bliver destrueret. Derfor skal du som eksportør sikre dig, at dine leverandører har overholdt de regler, der er for fiskeri og indhandling.

Du har pligt til at samarbejde med fiskerikontrollen. Gør du ikke det, risikerer du at få en advarsel, eller at blive meldt til politiet og få en bøde.

Relaterede artikler

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 501
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 60
E-mail: gflk@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl