Port State Control

Generelt 

Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) er en offentlig myndighed, der skal sikre, at fiskeri foregår ud fra de regler, der er politisk bestemt. En del af fiskerikontrollen hedder Port State Control (PSC) og er kontrol af landinger i havne.

PSC gælder for landing af:
• Alle fiskeriprodukter fra NEAFC’s konventionsområde (øst for 42 W)
• Alle fiskeriprodukter fra internationalt farvand fra NAFO’s konventionsområde (vest for 42 W)

Fisker du i et andet lands fisketerritorium, må du kun lande din fangst i havne, der er udpeget af det pågældende lands myndighed.

Udenlandske fartøjer, der er omfattet af PSC, kan kun lande i Nuuk.

Du har pligt til at samarbejde med fiskerikontrollen. Gør du ikke det, risikerer du at få en advarsel, en bøde, konfiskation eller at blive meldt til politiet.

Godkendelse og indberetning 

Der er altid 2 myndigheder, der skal godkende landing af fangst:
• Flag Statsmyndigheden, som validerer fangstoplysningerne
• Havne Statsmyndigheden, som godkender og evt. inspicerer landingen

GFLK fungerer som Havne Statsmyndighed for udenlandske fartøjer, der lander i Grønland, og som Flag Statsmyndighed for grønlandske fartøjer, der lander i udenlandske havne.

Indberetning ved landing af fangst
Lander du frossen fisk i Danmark, Færøerne, Island eller Norge kan du indberette indtil 24 timer før landing. Du skal indberette på med PSC-blanketter. Der er 2 typer blanketter, afhængig af om du lander din egen fangst eller om du lander fangst, du har fået omladet fra et andet fartøj.

Du skal følge anvisningerne på:
Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO)

North East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC)
Udfyldes elektronisk. Husk i god tid inden (gerne mindst en uge før første gang du vil lande i udlandet) at registrere dig som bruger hos NEAFC.

Se vejledning her

Blanketterne skal sendes til Havne Statsmyndigheden i den havn, hvor du vil lande din fangst. Kontaktadresser, e-mail og faxnumre samt godkendte havne kan findes på NEAFC’s og NAFO’s hjemmesider.

Havne Statsmyndigheden sender blanketterne til Flag Statsmyndigheden, der skal bekræfte og returnere blanketterne til Havne Statsmyndighederne, som derefter kan godkende eller afvise landingen.

Relaterede artikler

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 501
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 60
E-mail: gflk@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl