Det digitale tv-signal – Generelt om

Det digitale tv-signal – Generelt om 

Det digitale tv-signal er tv formidlet gennem et digitalt i stedet for et analogt sendenet. Det digitale tv-signal sikrer dig en bedre billedkvalitet, hvilket du især vil opleve, hvis du bor i et område, hvor der i dag er et dårligt billede.

Den 28. november 2010 blev der åbnet for det nye digitale sendenet i de fleste byer på vestkysten. I løbet af 2011 og 2012 udrulles det digitale sendenet til resten af landet.

Overgangen til digitalt sendenet sker først og fremmest for at følge med den teknologiske udvikling: I løbet af få år vil det ganske enkelt ikke være muligt at anskaffe og vedligeholde analogt udstyr. Derfor sker overgangen til digitalt sendenet i disse år i det meste af den vestlige verden.


Udstyr
I 2011 sendes KNR både på det digitale sendenet og det nuværende analoge sendenet. Men 31. december 2011 lukkes det analoge sendenet i de byer og bygder, hvor det digitale sendenet er udrullet. Det er derfor vigtigt, at du i god tid er klar til at se det digitale tv-signal. Det kan betyde, at du skal anskaffe dig en modtagerboks samt en ny antenne.

www.tv-nutaaq.gl kan du læse mere om:

  • Hvornår udrulningen sker i dit lokalområde
  • Hvilket udstyr du skal anskaffe for at modtage det digitale tv-signal
  • Hvor du kan få hjælp
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikiin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl