Museer – Fredede kulturminder

Museer – Fredede kulturminder 

Museerne har til opgave at sikre og dokumentere den grønlandske kulturarv. Det betyder blandt andet, at museerne skal frede og dermed beskytte kulturminder med deres særpræg og forskelle. For hermed bevares og dokumenteres grønlands kulturarv for eftertiden.

Kulturminder vidner om menneskelig aktivitet igennem årtusinder. De skaber en sammenhæng imellem fortid og nutid og synliggør de samfund, der skabte dem. Det betyder, at museerne ved at frede kulturminder bidrager til en forståelse af grønlands kulturhistorie og vores samtid.


Automatisk fredede kulturminder
Alle jordfaste fortidsminder fra før år 1900 er automatisk fredede. Det vil sige, at de er fredede selvom der ikke har været nogen fredningssag på dem. De jordfaste fortidsminder omfatter f.eks.:

  • Ruiner
  • Bopladser


Det er oftest arkæologer, afgør alderen på sådanne anlæg. Men indtil andet er bevist, kan man gå ud fra at fortidsminderne er fredede.

Herudover er alle grave fredede – også selvom de er fra efter år 1900.


Ikke-automatisk fredede kulturminder
Grønlands Nationalmuseum (NKA) kan indstille fortidsminder, som ikke er automatisk fredede i kraft af deres alder, til fredning. Det kan f.eks. være:

  • Anlæg fra 1900-tallet
  • Nedlagte kirkegårde
  • Varder
  • Marker
  • Stendiger


Efter NKA´s indstilling er det Naalakkersuisut, der træffer endelig afgørelse om fredninger og deres omfang.

NKA offentliggør fredninger samt ændring eller ophævelse heraf senest 14 dage efter en afgørelse er blevet truffet. Ligeledes er det NKA´s opgave, at føre en fortegnelse over de fredede kulturminder.


Adfærd ved kulturminder
Det er ikke tilladt at grave eller fjerne dele af et fredet kulturminde. Derudover er der en sikkerhedszone omkring alle fredede kulturminder på 20 meter. Inden for denne zone må man ikke foretage aktiviteter, der kan være til skade for kulturmindet.

Relaterede artikler