Ansøg om tilskud til filmvirksomhed

Ansøg om tilskud til filmvirksomhed her

Generelt 

Det kan ofte være dyrt at producere film – det gælder fra dokumentar- til fiktionsfilm såvel som kunstneriske genre. Selvstyret ønsker at støtte kulturlivet og herunder filmindustrien i Grønland, derfor har du mulighed for at søge Selvstyret om tilskud til at producere film.

Selvstyret giver primært tilskud til grønlandske filmprojekter inden for
• fiktion
• dokumentarfilm med særlig vægt på det kunstneriske udtryk
• almindelige dokumentarfilm

Bemærk
Du kan søge om tilskud fra flere kulturelle støtteordninger, herunder Selvstyrets Kulturmidler, til samme projekt. Du kan læse mere herom under relaterede artikler.

 

Betingelser 

Midlerne kan søges af ansøgere med bopæl i Grønland, fortrinsvis til professionelle filmmagere. En herboende film producent kan være i samproduktion eller co-produktion med samarbejdspartner i norden eller andet land.

 

Ansøgning 

Vil du søge om støtte til et filmprojekt, skal du udfylde et ansøgningsskema.

Ansøgningsskema til filmvirksomhed
Budgetskema til ansøgningsskema (excel dokument)
Budgetskema til ansøgningsskema (pdf-fil dokument)

Du kan se på ansøgningsskemaet, hvilke bilag du skal vedlægge ansøgningen.

Du kan ikke sende ansøgningen på fax.


Hvis du har et NemID
Har du NemID, kan du søge om kulturmidler online.

Hvis du ikke har NemID
Har du ikke NemID, skal du aflevere den udfyldte blanket sammen med de nødvendige bilag til ikin@nanoq.gl

 

Procedurer 

Du skal regne med, at der går mindst 6 uger, før din ansøgning er færdigbehandlet. Du skal derfor sørge for at få afklaret eventuelle spørgsmål og søge tilskud i god tid, inden du skal bruge pengene.

Overholder du ikke ansøgningsfristen vil du som regel få afslag.

 

Ændring 

Har du fået bevilget et tilskud, har du pligt til at aflevere et regnskab til departementet, som registrerer om du har brugt tilskuddet til formålet. Midlerne kan helt eller delvis kræves tilbage, hvis:
• du får overskud eller
• du ikke anvender pengene til formålet

 

Frister 

Ansøgningsfristen er 1. februar.

Klage 

Du kan ikke klage over afgørelsen til ansøgningen, men du kan indbringe afgørelsen for domstolene.
Departementet for Uddannelse, Kultur, og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl