Generelt 

En selvangivelse er en opgørelse over alle de A- og B-indkomster, du har optjent i et indkomstår og alle dine fradrag. Din selvangivelse er fortrykt fra Skattestyrelsen, som laver den ud fra de relevante oplysninger, de har modtaget om dig, f.eks. fra dine arbejdsgivere og fra banker og sparekasser.

Du vil få tilsendt din selvangivelse til din folkeregisteradresse. Mangler der oplysninger i din selvangivelse, har du pligt til at give Skattestyrelsen de rigtige oplysninger. Det gør du ved at rette i din selvangivelse. Gør du ikke det, vil din slutopgørelse blive beregnet forkert og du vil få en såkaldt ’agterskrivelse’ fra Skattestyrelsen.

Du skal senest den 1. maj sende din selvangivelse med rettelser til Skattestyrelsen. Såfremt du kan godkende den fortrykte selvangivelse fuldt ud, skal du ikke foretage dig yderligere.

Agterskrivelse 

Selvom Skattestyrelsen laver en fortrykt selvangivelse for dig, skal du alligevel kontrollere den. Det kan ske, at Skattestyrelsen ikke har fået alle de oplysninger, de skal bruge, fra dine arbejdsgivere.

Hvis du ikke retter eventuelt forkerte oplysninger i din selvangivelse, får du en såkaldt ’agterskrivelse’ fra Skattestyrelsen, som vil være nødt til at fastsætte din indkomst ud fra skøn. Din slutskat vil blive forhøjet med et tillæg på mellem 200 kroner og 2.000 kroner, og mellem 200 kroner og 5.000 kroner hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende.

Sådan gør du 

Du kan rette din selvangivelse på 3 måder:
  • Online med NemID via Selvbetjening
  • Online uden NemID via Skattestyrelsens selvbetjeningsside
  • Skriftligt, hvor du sender den rettede selvangivelse med posten tilbage til Skattestyrelsen

Du kan skrive dit bankkontonummer på din selvangivelse, hvis du forventer at have overskydende skat til gode. Dette skal gøres hvert år.

For skatteåret 2015 skal du huske, at du inden den 9. august 2016 skal indtaste din korrekte bankkontonummer i dine Stamoplysninger. Det er denne kontonummer Skattestyrelsen i forbindelse med din slutopgørelse vil overføre ev. overskydende skatter, såfremt du ikke har gæld til de offentlige.

Har du gæld til de offentlige, vil gælden først blive modregnet fra dine overskydende skatter, hvorefter du vil modtage et modregningsbrev.

Online med NemID via Selvbetjening
Har du NemID, kan du rette din selvangivelse via Selvbetjening. Tryk på selvbetjeningen og log ind med dit NemID, så er du i gang.

Start selvbetjening

Online uden NemID via Skattestyrelsen selvbetjeningsside
Har du ikke NemID, kan du rette din selvangivelse via Skattestyrelsens selvbetjeningsside. Du skal bruge den tast selv kode, der fremgår af din fortrykte selvangivelse, til at logge ind på Skattestyrelsens selvbetjeningsside. Det er efter d. 1. maj ikke muligt at indtaste kontonummer, derfor skal du meddele din korrekte kontonummer til Skattestyrelsen inden d. 9. august 2016 vedrørende skatteåret 2015.

Start Skat selvbetjening

Du kan altså først rette din selvangivelse på Skattestyrelsens selvbetjeningsside, når du har modtaget den fortrykte selvangivelse fra Skattestyrelsen.

Skriftligt, hvor du sender den rettede selvangivelse med posten tilbage til Skattestyrelsen
I stedet for at rette din selvangivelse online, kan du rette direkte i den fortrykte selvangivelse, du får med posten, og sende den rettede selvangivelse med posten tilbage til Skattestyrelsen.

Frister 

Du skal sende din selvangivelse med rettelser til Skattestyrelsen senest den 1. maj.

Du kan i særlige tilfælde få lov til at udsætte din indlevering af selvangivelse senest til den 1. juni, f.eks. ved alvorlig sygdom.

Relaterede artikler

Skattestyrelsen - Qaqortoq
Havnevej B-1338
Postboks 521
3920 Qaqortoq

Telefon: 34 60 60
Fax: 31 16 77
E-mail: tax@nanoq.gl

Åbningstider:
Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: LUKKET
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 15.00