Elevhjem

Generelt 

Folkeskolerne på mange mindre bosteder tilbyder ikke eleverne undervisning gennem hele skoleforløbet. Det betyder, at eleverne fra disse skoler skal til en større by for at gøre deres skolegang i folkeskolen færdig, ofte efter 7. klasse. Mens eleverne skal gå i skole et andet sted, kan de bo på elevhjem.

På elevhjemmene er der ansat ansvarlige voksne, der tager sig af eleverne. Det er gratis at have sit barn på elevhjem, og eleverne får fuld forplejning, mens de bor der. Dog skal forældrene selv sørge for deres børns tøj og daglige fornødenheder.

Har du et barn, der skal flytte til et andet sted for at gøre sit skoleforløb i folkeskolen færdigt, har dit barn mulighed for at få en plads på et elevhjem. Ansøgning herom laves i samarbejde med forældre, barn og skole. Forholdene omkring skolehjem kan variere fra sted til sted, men du kan altid få oplysninger herom gennem den lokale skole.

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
http://www.kujalleq.gl