Studierejser

Generelt 

En studierejse er en rejse, der har som formål at lære om det sted eller det land, rejsen går til. Studierejser er til skoleelever og andre folk, der er i gang med en uddannelse, og hvor studierejsen skal give en dybere indsigt og forståelse for deres fag.

Mange skolelever og studerende på forskellige uddannelser har mulighed for at komme på studierejse. Studierejser koster dog penge og det kan være en udfordring at finansiere studierejsen.

Finansiering 

Mange skoleklasser eller studerende finansierer deres studierejser på én eller flere af følgende måder:
• En del betaler deltagerne selv
• En del bliver betalt ved at tjene penge, f.eks. ved at holde loppemarked eller lotteri
• En del bliver forsøgt betalt med offentlige tilskud eller fra fonde

Der er mange som henvender sig til kommunen for at søge om tilskud til deres studierejse.

Der er ingen generelle regler for hvem eller hvilke grupper, der kan få tilskud, og hvor meget de kan få. Den enkelte kommune har sine egne retningslinjer for, hvordan de vil bevilge tilskud til studierejser.

Ansøgning om tilskud 

Er du del af en skoleklasse eller en studiegruppe, der gerne vil på studierejse, og ønsker I at søge kommunen om tilskud til studierejsen, skal I skrive en ansøgning.

I ansøgningen skal I besvare en række spørgsmål:
• Hvad er formålet med studierejsen?
• Hvem og hvor mange deltager i studierejsen?
• Hvor skal I hen?
• Hvor meget koster det?
• Hvor meget skal I selv betale?
• Har I fået tilskud andre steder fra?

I skal sende ansøgningen til Kulturforvaltningen i jeres kommune. I kan også kontakte forvaltningen og få råd og vejledning i forhold til at søge om tilskud til studierejser.

Det er kommunen, der bestemmer hvem, der kan få tilskud og hvor meget. Det er derfor ikke sikkert, at din skoleklasse eller din studiegruppe kan få tilskud, fra den kommune I søger hos.

Efter I har søgt 

Hvis kommunen giver jer et tilskud, skal I, når studierejsen er overstået, aflevere:
• Et rejseregnskab
• En rapport over turen, hvor I fortæller, hvad I har fået ud af turen fagligt og personligt

Det skal sikre, at de offentlige tilskud ikke bliver misbrugt.

Bemærk
Hvis jeres studietur bliver aflyst, skal I aflevere tilskuddet tilbage til kommunen.

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
Hjemmeside: www.kujalleq.gl