Udsatte børn og unge – Efterværn efter anbringelse

Udsatte børn og unge – Efterværn efter anbringelse 

Når et barn eller en ung har været anbragt væk fra sit hjem, f.eks. i plejefamilie eller døgninstitution, og skal hjem til sine forældre igen eller have sin egen bolig, skal Socialforvaltningen sikre, at barnet eller den unge får den bedst tænkelige hjemgivelse og udslusning.

Socialforvaltningen har pligt til, at give efterværn. Formålet med efterværn er at sikre, at barnet eller den unge ikke bliver overladt til sig selv.


Betingelser
For at kunne starte efterværn op, skal der laves en handlingsplan. Den skal beskrive barnets eller den unges situation og hvorfor, der er brug for efterværn.

Handleplanen skal sikre barnet og den unge:

  • en personlig kontakt med en voksen f.eks. en personlig rådgiver
  • et selvstændigt liv
  • et socialt liv f.eks. gennem netværksdannelse og kontakt til slægtninge
  • mulighed for skolegang eller uddannelse
  • et sundt fritidsliv
  • almindelig dagligdags læring, såsom:
    • Ansøgning om bolig
    • Opsparing til indbo
    • Arbejdstræning
    • Personlig og huslig renlighed
    • Madlavning, indkøb og økonomisk husførelse


Bemærk
Det er vigtigt, at alle parter overholder faste aftaler i handleplanen.

Relaterede artikler

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
http://www.kujalleq.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl