Vidtgående handicap – Generelt om

Vidtgående handicap – Generelt om 

Alle og enhver kan blive udsat for en social begivenhed, der har store personlige konsekvenser. Det kan f.eks. være sygdom eller arbejdsløshed. Skønnes konsekvenserne at være alvorlige, har enhver borger ret til hjælp fra det offentlige. Hvilken form for hjælp man har ret til, afhænger af:

  • Den sociale begivenhed
  • Hvor store konsekvenserne er


Hvilken hjælp du kan få, vurderes altså løbende af din sagsbehandler. Det gælder også, hvis du har et vidtgående handicap.


Betingelser
Du har et vidtgående handicap hvis

  • din funktionsevne er væsentligt nedsat
  • på grund af en varig fysisk eller psykisk lidelse, skade eller mangel
  • som sammen med dine øvrige levevilkår væsentligt begrænser dine muligheder for at leve en normal dagligdag


Det betyder, at du skal have et fysisk eller psykisk handicap – medfødt eller pådraget på et senere tidspunkt – som medfører

  • at du ikke kan varetage dine personlige behov som f.eks. personlig hygiejne, påklædning eller spisning
  • at du ikke ved egen hjælp kan færdes inde eller ude – f.eks. tage på indkøb, besøge andre mennesker eller deltage i sociale aktiviteter
  • at du ikke kan kommunikere med andre mennesker


Hjælpeforanstaltninger
Det er din sagsbehandler, der vurdere om alle betingelserne er opfyldt. Er de det, er du omfattet af handicapforordningen og kan dermed have ret til visse hjælpeforanstaltninger. Det kan f.eks. være:

  • Rådgivning
  • Vejledning
  • Støtte
  • Pleje
  • Forskellige hjælpemidler


Bemærk
Du kan kun få hjælp efter handicapforordningen

  • til at løse problemer, der er direkte forbundet med dit handicap
  • og hvis du ikke kan få hjælp efter anden lovgivning


Du kan ikke få hjælp efter handicapforordningen på grund af funktionsnedsættelse, der skyldes midlertidig sygdom. Du skal altså have et permanent vidtgående handicap.

Selvom du har et vidtgående handicap, er du stadig omfattet af al anden lovgivning. Det betyder, at du f.eks. stadig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis dit handicap tillader det.

Relaterede artikler

Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
http://www.kujalleq.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl