Flytrafik i og over Grønland

Flytrafik i og over Grønland 

Grønland er del af det danske rigsfællesskab. Visse områder varetages af Danmark, herunder forsvarsområdet, retsvæsnet og luftfartsområdet.

Luftfartsområdet kan hjemtages, hvis Grønland ønsker det, men i dag hører det under Trafikministeriet ved Trafikstyrelsen. Det er altså Trafikstyrelsen i Danmark, der fastsætter reglerne for luftrummet over Grønland.

Trafikstyrelsen hører Selvstyret ved Departementet for Sundhed og Infrastruktur inden de
  • fastsætter luftfartsregler med virkning for Grønland
  • giver tilladelse til beflyvning af Grønland
  • eller indgår bilaterale luftrumsaftaler med andre stater

Selvstyret bestemmer således ikke regler på flyområdet, ligesom Selvstyret ikke er klageorgan ved f.eks. passagerhenvendelser.

Den daglige drift af de grønlandske lufthavne varetages af Mittarfeqarfiit (Grønlands Luftfartsvæsen), som hører under Departementet for Sundhed og Infrastruktur.


Servicekontrakter
Grønland er et langstrakt land og befolkningen er spredt på mange byer og bygder.

Flyvninger til områder hvor befolkningstætheden og kundegrundlaget er meget tyndt involvere tab for flyoperatøren, som derfor på sigt må lukke ruterne. For at opretholde disse ruter indgår Selvstyret såkaldte servicekontrakter med flyoperatøren.

Servicekontrakter består groft sagt af 3 elementer:
  • Et krav om regelmæssig beflyvning
  • Et loft på billetpriserne
  • En betaling fra Selvstyret til flyselskabet, som dækker den manglende indtjening på ruten

Særligt ruterne i Sydgrønland og Nordgrønland er på servicekontrakter. Men omfanget af ruter, der flyves på ikke-kommercielle vilkår, varierer. Servicekontrakterne genforhandles som udgangspunkt med få års interval.


Bemærk
Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på deres hjemmeside.

Du kan læse mere om Mittarfeqarfiit på deres hjemmeside.

Relaterede artikler

Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Bolig
Imaneq 1A - 601
Postboks 909
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: box909@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl