Rettigheder som flypassager – Særligt for handicappede

Generelt 

Er du fysisk eller psykisk udfordret, kan en rejse med fly indebære forhindringer, og du kan have behov for hjælp.

Lufthavnene er forpligtet til at yde dig hjælp f.eks.
• til at checke bagage ind
• ombordstigning på flyet

Lufthavnen kan ikke tage penge for denne service.

Du bør gøre flyselskabet opmærksom på dit handicap eller særlige behov senest 48 timer før afrejse.

Særligt vedrørende kørestol
Du kan tage din kørestol med gratis. Den skal tjekkes ind sammen med din øvrige bagage og pakkes ind, så den ikke beskadiges eller beskadiger anden bagage.

Du har ret til at få stillet en kørestol gratis til rådighed, mens din egen kørestol er indtjekket.

Bemærk
Flyselskaber må ikke nægte, at du flyver med dem alene på grund af dit handicap. De kan dog nægte dig adgang til flyet, hvis
• du på grund af dit handicap udgør en fare for flysikkerheden
• hvis flyene er så små eller sådan indrettet, at du ikke kan komme ombord

Flyselskaber yder forskellig assistance til handicappede. Du bør derfor henvende dig til dit fly- eller rejseselskab, inden du flyver.

Du kan læse mere om dine rettigheder som handicappet på Trafikstyrelsen hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Departementet for Boliger og Infrastruktur
Imaneq 1A - 601
Postboks 909
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: box909@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl