Kan du skabe sammenhæng mellem borgere, politikere

Strukturpolitisk medarbejder søges til borgmesterkontoret

Bliver du begejstret ved tanken om at være med til at gøre Kommune Kujalleq til et stærkt vækstcentrum? Og har du ud over et godt overblik, også evnen til at få politik, projekter og økonomi til at hænge sammen? Så er du måske præcis den medarbejder, vi søger til det struktur-politiske arbejde.
Ansøgningsfrist:
27. januar 2017
Sted/Afd:
Qaqortoq
Varighed:
Fastansættelse
Tiltrædelsesdato:
10. februar 2017
Løn:
Aflønning efter gældende overenskomst i forhold til ansøgers uddannelse og erfaring.

Afsnit 1 

Om du kommer fra en lignende stilling eller med et helt andet afsæt i bagagen, er ikke så væsentligt. Det vigtigste er, at du kan understøtte det struktur-politiske arbejde.

 

Herudover lægger vi særlig vægt på, at du:

 

  • Har erfaring i projektstyrede udviklingsopgaver og kan være en fleksibel blæksprutte i en lille afdeling

  • Er et menneske drevet af, at få ting til at lykkes, sikre en god proces, samt har et godt overblik, så du ved hvordan enkelte projekter passer ind i helheden

  • Forstår at analysere alle områder i den kommunale økonomi, og kan hjælpe med endnu bedre beregninger og databehandling

  • Skaber netværk og inddrager borgerne, samt arbejder naturligt i teams med kollegaer og arbejdspladser uden for kommunen.

  • Kan gøre komplekse ting lette at forstå, udarbejde klare sags-oplæg, notater og høringssvar. Det er en stor fordel hvis du kan skrive/tale grønlandsk, dansk og engelsk.

     

    Du kommer til at deltage i et udviklingsmiljø, hvor der samarbejdes med internationale parter i et EU-projekt samt med NGO-organisationer og kommunens danske venskabskommuner.

     

    Som person er du engageret, nytænkende og kan selvstændigt søge og anvende ny viden. Det er også vigtigt, at du respekterer de mål, der er fastsat, og at vi kan regne med at du leverer rettidigt på dine opgaver.

     

    Til   gengæld  tilbyder vi et job hvor to dage sjældent er ens, og med masser af frihed til selv at udfylde rammerne. Du får mulighed for at være mobil mellem forskellige funktioner, og tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også hellere end gerne nye ideer velkomne.  Kommune Kujalleq står nemlig aldrig stille, og du får en vigtig rolle i at understøtte videreudviklingen af Sydgrønland.

     

    Aflønning efter gældende overenskomst i forhold til ansøgers uddannelse og erfaring.

     

    Kan du ud fra ovenstående se dig selv som struktur-politisk medarbejder?


Ansøgning sendes til 

Send en ansøgning senest d. 27. januar 2017 til HR-afdelingen i Kommune Kujalleq, postboks 514, 3920 Qaqortoq eller pr. mail job@kujalleq.gl .

 

Vil  du vide mere om jobbet, er du også velkommen til først at kontakte Udviklingschef Keld Jensen på tlf. 64 53 16 eller pr. mail: keje@kujalleq.gl .

Kontakt

<br>

<br>