Dr. Hayashi i Kujalleq

Borgmester i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen, mødtes tirsdag den 4. august med japaneren Dr. Naotaka Hayashi, som er antropolog og forsker fra Calgary University i Canada
5. august 2015
Hayashi fortsætter nu det antropologiske arbejde i Kommune Kujalleq fra Calgary University, og vi kan forvente at se ham fra tid til anden her i Sydgrønland, hvor han følger udviklingen af vores lokalsamfund.

Mange i Sydgrønland kender allerede Dr. Hayashi, fra 2008-09, hvor han gennemførte antropologiske feltarbejder blandt fåreholdere, fiskere og fangere. Han boede da med hans kone Yuki i Qaqortoq i lidt over et år, og lærte sig under opholdet et godt grønlandsk, gennem selvstudier og ved at have samtaler med folk.

Dr. Hayashi har været lidt over en måned i vores land, med besøg til Tasiilaq, Ittoqqortoormiit samt Kommune Kujalleq. Her i kommunen har han i denne omgang besøgt Qassiarsuk og Qaqortoq.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen og Dr. Hayashi havde nogle frugtbare diskussioner om udviklingen i Kommune Kujalleq, med tanke på tendenserne indenfor landbrug, minedrift, turisme og fiskeri.