Jeremias Hardenberg-Thomsen er afgået ved døden

21. december 2015

Afsnit 1 

Jeremias Hardenberg-Thomsen, født i Arsuk 22. september 1934, afgik ved døden 11. december 2015, efter længere tids sygdom.

Som 14-årig flyttede Jeremias til Qaqortoq for, at gå i skole, til en by, hvor han ikke kendte nogen, men som med tid vil vise sig at være det sted han vil bo i de næste mange år og er rigtig glad for.

Under sin skolegang i Qaqortoq, hvor Jeremias var logerende hos nogen, brød der en brand ud, som kostede menneskeliv, hvor han reddede 3 børn ved, at bringe dem ud ad et vindue, og derefter har han arbejdet for en etablering af brandkorps, som også han var medlem af. Jeremias er æresmedlem i brandmændenes klub Qamitsi, i Qaqortoq.

Efter Jeremias var blevet udlært som skibsbygger, vendte han tilbage til Qaqortoq som udsendt, hvor han skulle arbejde i 2 år, men efter han havde mødt sin kommende kone, blev han fast boende, og de næste 58 år, blev han hos sin kone.

Jeremias var en initiativrig mand, og som respekterede sine medmennesker, og i 1975 blev han kommunalbestyrelsesmedlem i Qaqortoq Kommune, som han i 14 sammenhængende år var medlem af, hvor han også har været viceborgmester, samtidig med, at han var formand for socialudvalget.

Ud over sit arbejde, som folkevalgt, i kommunalbestyrelsen, har Jeremias drevet sit flyttefirma, og i løbet af årene har han drevet taxa, lastbil og kioskvirksomhed, ligeledes har han også været medlem af Spejderrådet i vort land, og været medlem af bestyrelsen for arbejdsgiver foreningen, og således fik han mange interne og eksterne bekendte, i vort land.

Fra Kommune Kujalleq udtrykker vi vores dybeste medfølelse for Jeremias´s kone, børn, børnebørn og oldebørn.

Æret være Jerimias Hardenberg-Thomsen´s minde.


Jørgen Wæver Johansen
Borgmester, Kommune Kujalleq