Borgmesteren indleder lærermøder

Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq har besluttet at erklære 2016 for folkeskolens år. Borgmester Jørgen Wæver Johansen har derfor indledt det første af en serie møder, og det blev med start i Narsaq.
5. januar 2016

Afsnit 1 

Borgmesteren tog ind til Narsap Atuarfia ledsaget af direktionskoordinatoren for i fællesskab med børn-og kulturforvaltningschefen Jens Korneliussen at tale med lærerne.
Lærerne var mødt op med store forventning til at gå i dialog med borgmesteren. Skoleforvaltningschefen, der i forvejen har haft en række møder i gang i Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq, var allerede på skolen.

Borgmesteren talte åbent og varmt med lærerne om det vigtige hverv, de udfører til dagligt, og fortalte om de respons og kommentar, som han har hørt fra elever og studerende under sin borgermøderunde. Mange studerende på GU og NI linjerne på Campus Kujalleq oplevede et direkte kulturchok i overgangen fra folkeskolen til de gymnasiale uddannelser.

Borgmesteren gik efter sit indlæg i dialog med lærerne om deres bekymringer og tanker vedrørende forholdene på skolerne.

Deltagerne oplevede mødet som varmt, nærværende og med en ansvarsfuld stemning over sig, og borgmesteren udtalte derfor, at videre drøftelser med lærerne vil være på sin plads i det nye år.
Borgmester Jørgen Wæver Johansen ønsker en række andre møder med lærerne i de tre byskoler i 2016.

”Vi har erklæret 2016 for folkeskolens år, og det vil jeg gerne indlede med en direkte samtale med lærerne, for at fortælle dem, at vi står bag dem samtidig med, at vi kræver det bedste af dem”, udtaler borgmesteren efter mødet.