SPS generalforsamling 2016

Viceborgmester Simon Simonsens tale til SPS-Generalforsamling, 1. Juli 2016
1. juli 2016

Kære fåreavlere, kvægavlere, rensdyrholdere og familiemedlemmer, 

Jeg vil først på vegne af Kommune Kujalleq takke for SPS’s invitation til at deltage i jeres generalforsamling. Det er en begivenhed og god tradition som kommunen, og jeg som viceborgmester og privatperson altid ser frem til. Jeg vil derfor indlede med at ønske jer alle godt samvær og et godt og konstruktivt møde. Jeg skal videre hilse mange gange fra borgmester Jørgen Wæver Johansen, som grundet politisk arbejde ikke har været i stand til at deltage i år.
Landbrugets vilkår og udvikling
Vores landbrug og fåreavl har alle år en udfordring med klimaet, sidste år med en lang og kold vinter samt en tør sommer – i år kom foråret meget tidligere, og der er videre været regn og varme. Så sommeren og varmen er kommet, til glæde for mennesker og husdyr, og vi skal så håbe på at vi fortsat får nok regn nok - til glæde for græsset på markerne og i fjeldet.

Der er sket store fremskrift i de sidste årtier, indenfor fodring og pasning af dyrene – samt avlstiltagene. Det er flotte resultater!
Og vi ser at fåreholderfamilier søger andre indtægtskilder end landbrug og turisme, og her har jeg lagt særligt mærke til Sava Design – en nytænkning indenfor landbruget og bygdekulturen i vores land.

Vi mærker også en stigende foderproduktion her i landet. I dag har I, gennem jeres slid og stædighed, opnået flotte resultater. Men foderproduktionen er ofte udsat for tørke, og det er nødvendigt med vanding. Og derigennem vil produktionen blive mere sikker, i takt med at alle landmænd får mulighed for at vande markerne.
Og udbygningen af markarealerne skal fortsat prioriteres! Vi skal fortsætte det positive arbejde mod at dyrke størsteparten af foderet her i vores land, i stedet for at importere det.
Også kartoffel- og grønsagsproduktion er et eksempel til efterfølgelse for os alle, hvor landbrugserhvervets produktion gør os mindre afhængig af importerede madvarer fra udlandet.

Ja - I, de grønlandske landmænd, er et eksempel til efterfølgelse for resten af Grønland.

Videre skal vi prioritere en udbygning af kvægholdet, som nu er kommet ind som et nyt erhverv i vores landbrug. Jeg skal her takke pionererne indenfor dette arbejde, som har gennemført genindførslen af kvæget i vores land.

Men er der videre muligheder med kvæghold? På Færøerne producerer blot 15 effektive mælkeproducenter kød og langtidsholdbar mælk, som forsyner befolkning på land og fiskere på havet med deres egen mælk, færøsk mælk som vi nu kan købe i Brugsen i Qaqortoq. Vi har tidligere overvejet mælkeproduktion, og er det tiden at overveje det igen?

Og i øvrigt, kunne vi se på Færøernes landbrugsudvikling de seneste årtier som en inspiration for os?

Arbejdet med at udvikle vejnettet mellem fåreholderstederne, som er foregået i de sidste mere end 50 år, er gennemført med flotte resultater. Udbygningen af infrastrukturen indenfor landbrugserhvervet er meget vigtig, som vil gøre det nemmere med al videre udvikling. Derfor mener jeg at selvstyret, i samarbejde med SPS og Kommune Kujalleq, skal opprioritere udbygningen af vejene – og der skal investeres de nødvendige midler til dette. Kommune Kujalleq skal derfor fortsat opfordre til at der skabes en speciel pulje til vejbygning i Sydgrønland, hvor at der kan tilvejebringes nødvendige midler til et stort vejudbygningsprogram.

Vi skal turde at tænke store tanker, vi skal føre vores drømme ud i virkeligheden. Det vil Kommune Kujalleq meget gerne arbejde sammen med landbruget om at opnå!

Udfordringer i fremtiden og landbrugspolitikken
Imidlertid står vi også overfor store udfordringer i fremtiden. Verden er blevet mindre, og konkurrencen er hård fra importerede landbrugsprodukter – og vi kan kun forvente at denne konkurrence bliver hårdere i fremtiden.

Konklusionerne fra Copenhagen Economic’s nyligt offentliggjorte rapport viste jo erhvervets afhængighed af tilskud – og at der er et udbredt behov for at skabe en mere bæredygtig økonomi indenfor erhvervet.

Og jeg mener at vi kun har et valg, og det er at vi skal tilpasse os hele tiden, at få erhvervet udviklet så det økonomisk er konkurrencedygtigt, indenfor de rammer som samfundet udstikker.

Og ja - vores landbrugserhverv er afhængig af tilskud, ganske som en betydelig del af verdens landbrug. Men samtidig er der et udbredt globalt krav om at reducere afhængigheden af subsidier i landbruget, en faktor som også bliver rejst af politikere her i vores land, og derfor et krav som vi også skal forholde os til i vores land.

Antallet af slagtelam til Neqi er desværre vigende i disse år, ikke fordi at produktionen er blevet mindre effektiv, men fordi at nogle har valgt at stoppe indenfor fåreavlen. Jeg mener at vi skal sørge for snarest at vende den udvikling, at få en ny positiv udvikling med større besætninger og en større produktion. Vi skal således satse på at udvikle økonomisk mere bæredygtige brug, hvilket efter min bedste overbevisning vil sige større besætninger. Og jeg mener at den vigtigste strategi i de kommende år, bør være at prioritere investeringer i fåreholdersteder som ønsker at udvide produktionen, så besætningerne får en størrelse som er lønsom.

Og Kommune Kujalleq vil gerne deltage i dette arbejde, for at få udvidet de eksisterende besætninger samt at genoprette lukkede fåreholdersteder (på egnede lokaliteter).

Og der er mulighed for en stigende produktion af kød og grønsager – og Neqi A/S efterspørger langt flere slagtelam. Så udgangspunktet er godt for en udvidelse, med vores dygtige fåreholdere og et moderniseret slagteri.

Og producenterne indenfor det grønlandske landbrug, det vil sige jer, skal have mulighed for at opnå udviklingsmuligheder som sikrer en stadig produktion af fødevarer i Grønland – og det vurderer jeg kan ske gennem en udvidelse af produktionen på de enkelte fåreholdersteder.

Men uden investeringsmuligheder når vi ingen vegne. Jeg vurderer at det vigtige opfølgningsarbejde med landbrugsbetænkningen, er således at sikre nogle fornuftige fremtidige rammeforhold for investeringerne i det grønlandske landbrug.

Kommune Kujalleq ønsker derfor at assistere en udvikling af landbruget gennem:

1)en forøgelse og udvidelse af det grønlandske landbrug og husdyrhold, gennem nogle fornuftige finansieringsforhold;
2)at en udvidelse af produktionen på de eksisterende brug samt ved genoprettelse af nedlagte brug, og derigennem
3)at øge mulighederne for en økonomisk selvbærende grønlandsk selvforsyning af landbrugsprodukter, såvel lokalt som nationalt.

Jeg vil aktivt arbejde for at disse mål bliver virkeliggjort.

Der bliver i disse år årligt bevilget 6 mio.kr fra Inatsisartut til virkeliggørelsen af ideerne i landbrugsbetænkningen. Og vores kommunale embedsmænd deltager da også i planlægning af handlingsplaner omkring landbrugsbetænkningens anbefalinger, i tæt samarbejde med Naalakkersuisut, SPS og konsulenttjenesten samt Landbrugsrådet. Og jeg glæder mig til at modtage nyt om processen.

Men jeg mener der bør flere midler til – særligt med tanke på en særlig pulje for vejbyggeri.
Jeg mener at vi har muligheden for at skabe nye og spændende år for landbrugsudviklingen i Grønland – men der er også store udfordringer. Og selvom vi gennem erhvervsstøtte har opnået mange og gode resultater for landbrugserhvervet, må vi videre, for at kunne indfri nye udfordringer i vores landbrugsbedrifter.

Det er en del af vores selvstændighedsproces at vores primærerhverv bliver beroende på privat lånekapital, altså får mindre afhængighed af landskassen. Også problemerne med gamle lån som overtages af nye fåreholdere, skal man se på fra selvstyrets side. Jeg forstår at unge fåreholdere overtager gammel gæld fra tidligere landmænd som var kommet i økonomiske problemer; det vil kun medføre nye problemer for den nye fåreholder. Det er da ej heller sådan når et man overtager et konkursbo fra en bank, at man skal overtage konkursboets gæld?

Vi må gå fra ren finansiering fra landskassen, til en finansiering med involvering af privat kapital. Og Kommune Kujalleq støtter en snarlig reform af erhvervsstøtteordningerne overfor landbruget, hvor det særligt bliver nemmere for yngre landmænd at etablere sig.

Vi må have mod og tro på at denne nye udvikling vil lykkes – og reformen skal opprioriteres fra selvstyrets side.

Jeg vil dog gerne nævne at jeg finder det vigtigt at vi forsøger at anvende de begrænsede midler indenfor erhvervsstøtte og udvikling bedst muligt, gennem hensigtsmæssige prioriteringer som fører mod mere økonomisk bæredygtige fåreholdersteder.
Grønsager, mink og grøn energibrug
Fåreavlen som erhverv er fortsat under udvikling, og i dag er turisme, kartoffel- og grønsagsdyrkning samt kvægavl alle blevet en del af vores landbrug - og det kan vi være stolte af.

Jeg ser også gode muligheder for udvikling af pelsdyrproduktion, og kommunen støtter i den forbindelse et kommende forsøg med mink i Upernaviarsuk.

Men vi bør vel også udvikle tamrensdyrholdererhvervet i langt højere grad end hidtil.

Jeg ønsker således at vi undersøger mulighederne for at disse produktioner får bedre investeringsmuligheder i de kommende år – for at kunne virkeliggøre de nye tanker.

Også vedvarende energi, er der gode naturlige muligheder for på mange fåreholdersteder, hvorved vi kan spare dyr import samt undgå forurening af vores natur. De flotte resultater som vi ser på enkelte fåreholdersteder bør kunne gennemføres på langt flere steder. Og de nye bevillinger til landbrugsudvikling skal kunne anvendes med held til vandkraft og solenergi.

Jeg tror og forventer, at vi alle, med ihærdighed, vil deltage i løsningen af disse mange opgaver som vi står overfor.


Brugervenlig administration
Kommune Kujalleq ønsker fortsat at smidiggøre administrationen og bringe administrationen tættere på brugerne. Det er tydeligt at der her er et udtalt behov for administrationen på erhvervsstøtteområdet kommer tættere på brugerne. Landbrugsadministrationen bør derfor være hvor landbruget er!

Jeg skal derfor endnu engang opfordre Naalakkersuisut til at landbrugsadministrationen i selvstyret placeres her i Kommune Kujalleq. Og jeg kan her tænke mig Narsaq som en oplagt lokalitet, og Kommune Kujalleq har tilbudt Naalakkersuisut gratis kontorplads på kommunekontoret i Narsaq.

Det tilbud står fortsat ved magt!

Så lad os få landbrugsadministrationen herned hvor landbruget er!

Kommune Kujalleq planlægger at finansiere oprettelsen af en konsulenttjeneste for fiskere og fangere indenfor det kommende år. Kunne der her tænkes at Konsulenttjenesten for Landbrug og Konsulenttjenesten for fiskere og fangere kunne arbejde sammen? Være under samme tag? Lad os undersøge mulighederne.
Verdensarvsområde i Sydgrønland som en del af en sund udviklingstendens
Jeg vil også gerne nævne de positive initiativer, der har været omkring skabelsen af et Verdensarvsområde i Sydgrønland – som vil tage udgangspunkt i vores 1.000-årige landbrugskultur. Der er i januar afleveret en ansøgning til UNESCO om at få vores landbrugskultur optaget som verdensarv på UNESCO’s liste – og vi håber at kunne blive optaget på listen i 2017.

Da landbruget er selve udgangspunktet for verdensarvsområdet, er der selvfølgelig ingen nye indskrænkninger for landbrugets fortsatte udvikling; så vi kan fortsætte som hidtil med anlæggelse af marker, veje og nye fåreholdersteder indenfor Verdensarvsområdet.

Dette Verdensarvsområde vil være et kvalitetsstempel for at vores område og vores kultur er noget særligt, og at området er værd at besøge.

Kommunen støtter udviklingen af verdensarvsområdet, og jeg er sikker på, at der dermed vil komme langt flere turister til vores område; til gavn for Sydgrønlands økonomi og landbruget. Jeg forventer derfor at vores landbrug kan udvikles som landbruget på Island, som i dag har store biindtægter fra turismen – en måde hvorpå at landbruget kan bevares for fremtiden.

Udviklingsseminar – ved udgangen af oktober
Kommune Kujalleq planlægger at arrangere et udviklingsseminar for landbrugserhvervet i slutningen af oktober, med kommunen som vært – måske med en lille høstfest? Vi glæder os da til at høre de unges røst i landbruget…
I unge er fremtiden, men hvad ønsker I i fremtiden?

Afslutningsvis vil jeg gerne, på kommunens vegne, udtrykke at jeg ser fortrøstningsfuldt på erhvervets videre udvikling – og jeg ser videre frem til et fortsat godt samarbejde med fåreholderforeningen, Naalakkersuisut og Landbrugsrådet, med en fortsat positiv dialog omkring landbrugserhvervets videre udvikling i det kommende år.

Mange tak.