Ros til skolerne i Kommune Kujalleq

Vi vil fra Kommune Kujalleq’s skoleudvalg udtrykke vores glæde over, at de tre sydgrønlandske skoler på baggrund af gode initiativer har gjort sig positivt bemærket.
20. december 2016

Afsnit 1 

Narsap Atuarfia er fra Grønlands Idrætsforbund blevet udpeget som en initiativrig skole vedr. motion, og har fået en pris på 25.000 kr.

7.c klasse fra Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq har vundet en pris på 30.000 kr. som en røgfri klasse.   

Fra september til november har klassen haft forskellige initiativer og arrangementer, og fremsendte deres bidrag den 18. november, og forleden fik at vide, at de har vundet. Deres arrangementer er blandt andet visning af en masse billeder, en lille egen produceret film, ”demonstration” i byen og et offentligt møde arrangeret af dem selv indgik i deres arbejde.

I samme konkurrence har 7.a fra Nanortallip Atuarfia blevet udråbt som nr. 2, og har derfor vundet 5000 kr.

Endvidere har elever fra Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq deltaget i konkurrencen SKOLESKRIDT, hvor de i deres skoletid har optalt antal skridt, og hvor emnet har været bevægelse. I løbet af 2 uger i deres skoletid har de optalt deres skridt og har fremsendt deres resultater. Sidste onsdag fik de at vide, at de er blevet udtrukket og vundet 1000 kr.

Vi har med glæde konstateret, at der i Sydgrønland blandt elever og lærere laves aktiviteter, der fremmer elevernes sundhed, og vil gerne takke deltagerne i disse arrangementer og ønske tillykke.

Vi håber, at der også i fremtidige aktiviteter vil være en interesse i at deltage.

Vi vil ønske jer en god jul og et godt nytår.