Ønske om øget produktion for at fremme selvforsyning

I 2014 fremlagde landbrugskommissionen sin betænkning med et klart budskab: ”…Derfor er det på tide at man fra politisk side nu tager de vigtigste beslutninger, som man får mulighed for med denne betænkning.”
8. februar 2017

Efter 2 år konstateres det, at der endnu ikke er truffet de fornødne politiske beslutninger på grundlag af landbrugskommissionens mange og konkrete anbefalinger, hvilket er påkrævet, da landbruget de seneste år har oplevet sværere vilkår med en vigende produktion og svækkelse af landets selvforsyningsgrad til følge.

For at søge løsninger på erhvervets udfordringer blev der i dagene 28. og 29. januar 2017 holdt et landbrugsseminar, der var planlagt i et tæt samarbejde mellem Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS) og Kommune Kujalleq.

Formålet med seminaret var, at erhvervet selv drøftede og fremsatte deres egne bud på de krav og mål for udvikling af et mere økonomisk selvbærende, moderne og effektiv landbrug. Derfor var politikere og vores embedsmænd i højere grad være hensat til tilhører-rollen under seminaret.

Under seminaret drøftede og fremsatte erhvervet således deres egne mål for flg.:

At øge og udvide produktionen i planteproduktion og husdyrhold,

  • At øge foderproduktionen, for at øge selvforsyningsgraden af husdyrfoder,
  • At øge selvforsyningen og anvendelsen af lokale landbrugs- og fødevarer i landet,
  • At forbedre infrastrukturen, herunder for at forbedre transporten af fødevarerne, indsamling af dyr, kontakt til bygder og bysamfund m.v.,
  • At reducere afhængigheden af subsidier,
  • At forbedre finansieringsforholdene, også med inkluderingen af privat finansiering,
  • At forbedre forhold ift. ejer- og generationsskifte,
  • At forbedre uddannelse-, rådgivning og forsøgsvirksomhed inden for landbruget.

Igennem seminaret har landbrugserhvervet således selv sat dagsordenen for, og fremlagt deres synspunkter, krav og mål for hvad det er der skal til, for at skabe et mere økonomisk selvbærende og moderne landbrug.

Borgmester Jørgen Wæver Johansen er glad for at erhvervet selv satte dagsordenen og fremlagde deres synspunkter, krav og mål for erhvervets udvikling og udtaler:

  • Samarbejde med borgerne og erhvervslivet er afgørende for at sikre engagement og medansvar for at skabe en god erhvervsudvikling i Kommune Kujalleq. Derfor har seminaret givet os politikere og vores embedsmænd nogle klare mål og prioriteringer for at fremme processen med at få truffet de nødvendige og manglende politiske beslutninger, med henblik på at overkomme de hindringer og problemer landbruget står over for i dag.

             Formanden for SPS, Otto Nielsen, udtrykker også tilfredshed med seminaret, hvor han særlig lægger vægt på vigtigheden af en langsigtet plan for erhvervet:

  • Ud fra de mål og krav, vi er blevet enige om under seminaret, kan vi arbejde videre med en langsigtet plan for udvikling af landbruget”, siger formanden for SPS, Otto Nielsen.

              Endelig opfordrer formanden for Erhvervsudvalget Simon Simonsen til handling:

  • Udfordringerne og problemerne er kendte, da der er udarbejdet utallige rapporter igennem årene, ligesom betænkningen fra landbrugskommissionen specifikt er gået i dybden med konkrete anbefalinger. Resultaterne fra seminaret har givet et solidt grundlag for det videre arbejde – så nu er vi nået til tiden hvor der skal handles”, afslutter Simon Simonsen.

For yderligere kommentarer:

Borgmester Jørgen Wæver Johansen +299 559672

Formand for De Samvirkende Fåreholderforeninger, Otto Nielsen + 299 199223 (gård) +299 494896 (by)

Formand for Erhvervsudvalget, Simon Simonsen +299 493317