Fremlysning af herreløse køretøjer, joller og mindre både, redskaber m.v. som ikke har arealtildeling

Kommune Kujalleq er i gang med at foretage registrering af sandsynlige herreløse biler, snescootere, joller og mindre både, redskaber og andet i Qaqortoq.

10. marts 2017

I henhold til Inatsisartut lov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet kan kommunen bortskaffe ovennævnte herreløse genstande, når disse har været fremlyst i 3 måneder.

Fremlysningsperioden starter dags dato med offentliggørelse af denne annonce.

Fremlysningen foregår ved, at de fremlyste genstande med foto og beskrivelse kan ses i en fremlysningsmappe hos Forvaltning for Teknik og Miljø, Qaqortoq, eller på kommunens hjemmeside. Alle kan komme ind og kigge i mappen, og hvis man genkender en genstand, kan man skrive sig på som ejer ud for den enkelte genstand.

Mappen kan gennemses på følgende dage og tidspunkter: mandag, tirsdag, torsdag, fredag i forbindelse med kommunens normale åbningstider.

Når fremlysningsperioden er slut efter 3 måneder vil kommunen fjerne, bortskaffe og evt. sælge de fremlyste genstand, uden erstatning til den tidligere ejer.

Mød op og kig i mappen. Måske er du ejer af den bil, snescooter eller jolle, der er blevet betegnet som herreløst skrot og derfor er blevet fremlyst.

Hvis du ikke gør noget, bliver de pågældende genstande bortskaffet og evt. solgt af kommunen.

se mere her