Det sejler IKKE på børne- og ungeområdet i Kommune Kujalleq!

At Sermitsiaq´s webavis vælger at bruge et menneske, der formentligt er skuffet over at vedkommende ikke har fået en stilling som pågældende forventede og at Sermitsiaq´s webavis som konklusion deraf vælger at stille spørgsmålstegn ved Kommune Kujalleq´s arbejde med børne- og ungeområdet er i alle henseender uberettiget og må tilbagevises helt og aldeles!
7. april 2017

Først og fremmest skal Kommune Kujalleq gøre opmærksom på at kommunen følger faste og bestemte ansættelsesprocedurer. Uden at gå ind i enkelte sager skal kommune gøre opmærksom på at, såfremt der er ledige stillinger, skal stillingerne selvfølgelig først slås op, så alle der måtte være interesseret i stillingen får lige muligheder for at søge netop den stilling de er interesseret i. Kommunen ansætter ikke folk uden de normeringer der er fastsat og budgetteret, ej heller uden at de normerede stillinger er blevet slået op. Eksempelvis forfordeler kommunen ikke nogen til en lederstilling der ikke er slået op.

  • Kommune Kujalleq arbejdet hårdt og målrettet for at rette op på netop børne- og ungeområdet, og eftersom det har været en kæmpe udfordring at fastansætte tilstrækkelige sagsbehandlere og socialrådgivere, har kommunen rettet henvendelse til både Grønlands Selvstyre og kommunens venskabsby Aarhus Kommune. Til kommunens glæde har de givet den håndstrækning Kommune Kujalleq hårdt havde brug for og dermed været med til at nedsætte de mange sager kommunen har stået overfor, til det skylder vi dem en stor tak for, udtaler Kommunaldirektør Frank Hedegaard Jørgensen, og fortsætter:

Igennem det seneste år har Kommune Kujalleq fået tilsynsbesøg fra Grønlands Selvstyre. Tilsynet har påpeget flere punkter de mener Kommunen kan gøre bedre, og kommunen har taget kritikpunkterne til sig og gjort sit til for at forbedre forholdene, og tilsynets seneste besøg bekræfter også en god, sund og positiv udvikling i kommunens håndtering af socialområdet, hvilket vi er meget glad for, for det giver en meget vigtig arbejdsro for personalet på socialforvaltningen. Husk på at de har været underbemandet og trods det kæmpet hver eneste dag for at kunne yde borgerne den bedste service.

  • Personalet i socialforvaltningen har været og er stadig hårdt presset. Hver eneste dag sidder de med tunge opgaver, men de får ikke den fornødne arbejdsro, før de igen og igen bliver udsat for hetzlignende medieomtale, det tærer på deres kræfter og det er på tide at de oplever opbakning og bliver udvist tillid, for jeg skal understrege at de hver eneste dag gør deres til for at børnefamilierne, der har behov for kommunens assistance også bliver hjulpet, som de i henhold til lovgivningen har krav på, udtaler Konstitueret Socialchef, Peter Sonberg.

Kommunalbestyrelsen har også arbejdet målrettet for at give socialforvaltningen de bedste rammer, socialudvalget har sammen med ledelsen i socialforvaltningen arbejdet for at optimere socialforvaltningens organisationsplan. Denne blev vedtaget i november 2016 og blev implementeret pr. 1. januar 2017. Således er socialforvaltningen opnormeret med 70 %, og hovedparten af stillingerne er tilført børne- og ungeområdet.

  • Vi har stadigvæk store udfordringer på socialområdet – og her især på børne- og ungeområdet, og jeg er ganske sikker på at den nye kommunalbestyrelse der konstituerer sig pr. 1. maj 2017, ligesom den afgående kommunalbestyrelse årvågent vil arbejde med at give børnefamilierne gode rammer der gerne skal give fundament til endnu flere stærke og selvforsynende familier i vores kommune, slutter Kommunaldirektør Frank Hedegaard Jørgensen.

Fakta om øvrige tiltag på socialområdet:

3 nye psykologestillinger til familiecentret er oprettet og opslået.

1 ny plejefamiliekonsulentstilling er oprettet.

Stor opnormering på børne- og ungeområdet.

Seminar for ansatte og politikere der beskæftiger sig med socialområdet sker i maj måned.

Fokus på adskillelse af myndighed og drift.

Plejefamilieseminar i alle tre byer vil blive afviklet i maj måned i samarbejde med Selvstyret.

Løbende uddannelse af sagsbehandlere til rådgivningsassistenter. (alle HK´ere bliver rådgivningsassistenter)

Planer for kurser for hjemmehælpere sammen med Aarhus Kommune.

Ny struktur vedrørende familiecentrene er godkendt.

Sagsbehandlingschef udstrationeret i Narsaq og derefter i Nanortalik.

Bygdebesøgene er intensiveret.


Såfremt der ønskes yderligere oplysninger kontaktes:

Konstitueret Socialchef Peter Sonberg 490147