Foredrag om M/S Hans Hedtoft

7. august 2017

D.30.01.1959 sank skibet M/S Hans Hedtoft. Med ombord var halvfems passagerer og besætningsmedlemmer. Skibskatastrofen er den største i Grønlands- og Danmarks historie, da samtlige ombordværende mistede livet i det kolde vand syd for Grønland. I de efterfølgende år er der udgivet adskillige bøger og publikationer om skibskatastrofen. Det er ud fra blandt andet disse bøger, at museumslederen holder foredrag om forløbet. Mange spørgsmål og mystik knytter sig stadig til dette sagnomspundne skib, hvilket blandt andet skyldtes at skibsvraget aldrig er blevet fundet.   

Arrangementet finder sted d. 22.8.17 kl. 19.00 på A21. Museet vil være vært for kaffe, the og småkager. 

 Foredraget vil være på både grønlandsk og dansk. Derforuden er arrangementet gratis.