OPLEV INUA-STENEN I NANORTALIK

Jeppe Gitz-Johansen, søn af den kendte grønlandsmaler Gitz-Johansen eller Qaliparsorsuaq, besøgte Nanortalik.
14. august 2017

Nanortalik Museum har i efteråret 2016 og frem til sommeren 2017 haft det store privilegie venligst at låne Jeppe Gitz- Johansens store kunstsamling hovedsageligt bestående af malerier malet af hans far Aage Gitz-Johansen også kendt som Qaliparsorsuaq.

Malerierne har pyntet på byens alderdomshjem hele den lange vinter og mere til, og til stor glæde for både personalet og de ældre.

I samarbejde med Jeppe Gitz-Johansen har Nanortalik Museum udstillet malerierne på museet denne sommer i juli måned og lidt ind i august.

Jeppe Gitz-Johansen har med støtte fra NAPA selv været til stede for at holde et foredrag og præsentere sin fars værker.

 Ligeledes har Jeppe Gitz-Johansen skænket et kunstværk i sten som han har udhugget på stedet i en udvalgt sten på et udvalgt sted, som et bidrag til by-forskønnelsen.

Interesserede både lokale og turister har gennem udstillingsperioden besøgt museet for at se udstillingen. Her kunne de købe postkort og plakater af Gitz-Johansens malerier.

Jeppe Gitz-Johansen ar stået på en plads umiddelbart uden for udstillingslokalerne, hvor stenen var blevet transporteret til midlertidigt under hans arbejde med den. Det har trukket nysgerrige blikke og besøgende til, som har kommet forbi og kigget på mens Jeppe har skåret og hugget i stenen. Mange har ved samme lejlighed fået en snak med kunstneren og samtidig set hans fars værker i udstillingslokalet overfor.

Stenkunst

På stenen er indhugget grønlandske temaér såsom havets moder, en tromme, sæler samt et mytologisk væsen. Der vil blive udformet en tekst som skal forklare lidt om hvordan de inhuggede motiver kan forstås.

Foredrag

Jeppe Gitz-Johansen holdt åbningsforedrag på museet og der blev serveret kaffe, kage, snacks og kildevand, hvorefter udstillingen blev taget nærmere i øjesyn.

Efter de besøgende havde set malerierne overrakte museet Jeppe Gitz-Johansen en ferniseringsgave i form af en bog om Nanortalik.

Besøg på ældrehjemmet

Jeppe Gitz Johansen besøgte desuden byens ældrehjem og fortalte her de ældre borgere om sin fars liv og kunst.

Overdragelse af stenkunsten

Ved overdragelsen af den udsmykkede sten blev afholdt en ceremoni i museumsområdet ved Nanortaliks gamle havn. James Ignatiussen optrådte med trommesang ved åbningen.

Byrådsmedlem og kredsformand Mari Abelsen holdt en tale og Jeppe Gitz-Johansen fortale om både sin fars kunst og sin egen kunst. Efter afsløringen af den færdige sten blev der serveret kaffe, kage, kildevand og snacks i det tilstødende lokale til maleriudstillingen som samtidig var åbent. Jeppe Gitz-Johansen fortalte at stenen er navngivet INUA-Stenen og forklarede hvilket tankesæt der ligger bag de indhuggede motiver

INUA-STENEN

Til daglig bor Jeppe Gitz-Johansen på Bornholm, hvor han har sit eget galleri. Se mere på også Gitz´s hjemmeside:

https://gitz-johansen.dk/ og https://gitz-johansen.dk/jeppe-gitz-johansen/

Hvad stenen fortæller

På stenen er afbilledet et mytologisk væsen som repræsenterer menneskenes færden på jorden og deres destruktive omgang med miljøet og hinanden.

Havets moder er skræmt over hvad hun ser og flygter fra den lurende uhyrlighed. En angakkoq som netop var i færd med at udrede problemerne, ved at kæmme hendes hår må ligeledes tage flugten. Man ser kun hans fodspor og trommen som han har tabt. Havets moder griber panisk efter trommestikken i et forsøg på at rede hvad redes kan, og vende tilbage til kendte og rolige tilstande. Alt synes fortabt - alligevel bærer havets moder på håbet for fremtiden symboliseret ved hendes synlige graviditet hvoraf en ny og bedre verden skal fødes og atter skabe harmoni og balance.