airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

skorstensfejning

Her kan du læse om ordningen for skorstensfejning i Kommune Kujalleq.
Du har pligt til at få din skorsten renset og efterset af en skorstensfejer mindst 2 gang om året. Det er fordi, skorstensfejning nedsætter risikoen for skorstensbrande og forgiftninger.

Hvad laver en skorstensfejer? 

En skorstensfejer er en faglært person, der har gennemført et kursus i skorstensrensning. Hos en privat husstand består skorstensfejerens arbejde især i:

Lovpligtige opgaver:

  • At fjerne sod fra bl.a. skorsten, røgkanaler.
  • At foretage brandpræventive tilsyn af ildsteder for at sikre huset mod brand.
  • At godkende nye eller ombyggede skorstene og ildsteder/brændeovne.

    Service opgaver:

  • At afprøve, måle og indstille på husets fyringsanlæg.
  • Servicerelaterede aktiviteter i forhold til skorstene og ildsteder.

Har du pligt til at få besøg af en skorstensfejer?

En boligejer, der ejer et hus med skorsten, har pligt til at få skorstenen renset og efterset af en skorstensfejer mindst 2 gang årligt. Hvis du har pejs, brændeovn eller lignende, skal også den efterses.

Kravet om to årlige skorstensfejninger gælder, hvis:

  • Din skorsten er tilsluttet et oliefyr.
  • Din skorsten er tilsluttet et ildsted, dvs. en pejs, brændeovn, petroleumsovn eller lignende.

Skorstenens røgrør og røgkanaler fra ildsteder skal også renses mindst 2 gang om året.

Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Det gælder fx, hvis skorstenen bliver brugt meget eller af en eller anden grund bliver særligt beskidt. I så fald vil skorstensfejeren aftale med dig, at han kommer oftere.

I ejendomme der har et større oliefyr, skal skorstenen renses mindst 4 gange om året.

Adgang til skorsten og brændeovn

Du har pligt til at sørge for, at skorstensfejeren har fri adgang til skorstenen og til brændeovn eller pejs, hvis du har en sådan. Skorstensfejeren skal kunne udføre det lovpligtige skorstensfejerarbejde.

Kontrol af fyr

Hvis du har fyringsanlæg, fx oliefyr, pillefyr el.lign., som skal efterses, så skal du selv finde et servicefirma, der er godkendt til at kontrollere fyringsanlægget. Regninger forbundet med kontrol af fyringsanlæg er et mellemværende mellem ejeren af fyret og servicefirmaet.

Hvorfor er det vigtigt at holde skorstenen ren? 

Når skorstene ikke bliver fejet regelmæssigt, er der risiko for, at der opstår brand. Skorstensbrande er heldigvis meget sjældne på grund af de lovpligtige skorstensfejerbesøg. Men skorstene kan stadigvæk være årsag til brande, især i de tilfælde, hvor de bliver brugt forkert eller ikke bliver ordentligt vedligeholdt.

OBS: Hvis du opstiller eller nedlægger et ildsted, så skal du huske at anmelde det til kommunen!

Hvis du opstiller en pejs, brændeovn eller lignende, så skal du huske at anmelde det til kommunen. Det skal du, både fordi kommunen skal sikre, at dit ildsted overholder gældende lovning, således der ikke opstår brandfare, men også så kommunen kan sikre, at du får renset din skorsten 2 gange årligt, som loven foreskriver.

Hvid du nedlægger et ildsted, altså f.eks. fjerner din pejs, brændeovn og lignende, så skal du også huske at anmelde det til kommunen.

Gebyrer for skorstensfejning

Du betaler selv for det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Det er kommunen, der står for at opkræve betalingen.

Gebyr for skorstensfejning kan ses i kommunens gældende takstblad.

Gebyret dækker de omkostninger, der er forbundet med at skorstensfejeren fejer din skorsten.

Når skorstensfejeren har fejet din skorsten, så sender kommunen efterfølgende en regning til dig.

Skorstensfejeren i dit område er: 

Qaqortoq, Qassimiut, Saarloq, Eqalugaarsuit og Upernaviarsuk

Smed & VVS Qaqortoq

Tlf. nr.: 56 56 76

E-mail: tomerikboassen@gmail.com

 

Narsaq, Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq

Kommune Kujalleq

Tlf. nr.: 49 61 54

E-mail: teknik@kujalleq.gl

 

Nanortalik, Aappilatoq, Alluitsup Paa, Ammassivik, Narsarmijit og Tasiusaq

Kommune Kujalleq

Tlf. nr.: 53 75 40

E-mail: teknik@kujalleq.gl

 

Klage over skorstensfejeren

For eventuelle krav, der måtte fremsættes i forbindelse med uheld, f.eks. skader på person eller ejendom forårsaget af skorstensfejningen, henvises til skorstensfejeren.

Opstår der problemer, som du ikke kan løse med skorstensfejermesteren, skal du kontakte Forvaltning for teknik og Miljø.tl

Yderligere information

Skorstensfejerordningen er reguleret i Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse om skorstensrensning m.m. i Grønland nr. 508 af 28. november 1980 samt Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

Hvis du har spørgsmål til ordningen for skorstensfejning, så er du velkommen til at henvende dig hos Forvaltning for Teknik og Miljø, eller du kan kontakte Kommune Kujalleq på tlf.: 70 41 00, lige som du kan skrive til teknik@kujalleq.gl