airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Om kommunen

Kujalleq Kommune "den sydlige kommune" blev dannet 1. januar 2009, og består af de tidligere Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq kommuner.
Kommune Kujalleqs samlede areal er på ca. 53.000 km², og indbyggertallet var pr. 1. Marts 2020 på 6.413 personer.
Kommunen Kujalleq består af tre byer, 11 bygder og 37 landbrugssteder, (fåreavl, renavl og kvægavl).

Byer og bygder

Alluitsup Paa 

Alluitsup Paa ligger på fastlandet på vestsiden af udmundingen af Alluitsoq-fjorden. Den blev oprettet som handelsstation i 1830 og er i dag kommunens største bygd med 255 indbyggere pr. 1.juli 2015 Skråt overfor Alluitsup paa ligger Akuliaruseq med 3 indbyggere.

 

Eqalugaarsuit 

Eqalugaarsuit er beliggende ca 14 km syd for Qaqortoq – 10 min med helikopter og ca 3 kvarter med motorbåd. Bygden er derfor orienteret mod Qaqortoq og var en del af den gamle Qaqortoq Kommune.

Igaliku

Igaliku er en fåreholderbygd med 42 indbyggere pr 1.maj 2020. Bygden er beliggende ca. 35 km fra Narsaq by. Igaliku blev grundlagt i 1782 af købmanden Anders Olsen, der også grundlagde Qaqortoq.

 

Nanortalik

Handelsstationen ved Nanortalik blev anlagt i 1797 ved Sissarissoq sydvest for den nuværende placering. Handelsanlægget blev dog i 1830 flyttet til den nuværende placering på grund af de bedre havneforhold. Denne placering udgøres i dag af ”museumsbyen”. Herfra er byen vokset mod nord over den forholdsvise flade del af øen. Pr. 1. maj 2020 var der i alt 1158 indbyggere i Nanortalik.


Narsaq

Den oprindelige boplads ”Gammel Narsaq” lå ved kysten nordvest for byen. Narsaq betyder sletten og byen og området omkring den er karakteriseret af et stort fladt plateau omgivet af fjorde og fjelde – med det 685m høje Qaqqarsuaq fjeld som det markante landskabstræk.

Omkring år 1880 blev der oprettet butik og anløbsplads i bugten ved Kuukasik elvens udløb, denne blev en naturlig bymidte, og der opstod efterhånden en by øst og senere nord for anløbspladsen.

I 1949 påbegyndtes en ny bydel syd for ådalen med slagteri og hermetikfabrik ud mod Fabriksbugten. Som en naturlig følge af byens udvikling er bymidtens tyngdepunkt rykket fra elvens udmunding til den nuværende placering ved Niels Bohrs Plads. Senest er byen vokset ud på Rådnenæs og op nord for Kirkemosen.

I dag er Narsaq centrum for fødevareforarbejdning i Sydgrønland med fødevareskolen Inuili, fiskefabrik og slagteri. Der er endvidere betydelig efterforskningsaktivitet efter råstoffer uden for byen. Pr. 1. maj 2020 var der i alt 1344 indbyggere i Narsaq.

Narsarmijit 

Narsarmijit er kommunens sydligste bygd beliggende ved vestlige udmunding af Prins Christians Sund. Bygden havde 1. Juli 2015 90 indbyggere. Narsarmijit blev grundlagt i 1824 som missionsstation af Herrnhut brødremenigheden. I 1906 gjorde pastor Jens Chemnitz her de første forsøg med fårehold i Grønland. 

Bygden har haft mange kontakter til omverdenen gennem den ameri¬kanske loranstation fra 1934 til 1987 og Store Nordiske station "Icecan" fra 1961 til 1990. I dag har NunaTek Tele købt sidstnævnte.

Bygdens fysiske udvidelsesmuligheder er rimeligt gode, idet et forholdsvis stort område omkring bygden er moderat kuperet.

Narsarsuaq

Narsarsuaq er beliggende i Tunuggdliarfik fjordens inderste del og ligger ca. 40 km fra Narsaq by.
Narsarsuaq er oprindeligt en amerikansk flyveplads, ”Blue West 1”, som blev oprettet under 2. verdenskrig. I 1958 forlod amerikanerne basen, hvorefter området og en del bygninger blev overdraget til den danske stat og senere Grønlands Hjemmestyre.

Befolkningstallet har ligget nogenlunde konstant mellem 150 – 180 personer de sidste 10-20 år. Pr. 1.juli 2015 139 indbygger. Befolkningstallet er dog ret svingende hen over året, idet antallet er større i sommerperioden som følge af turismen.

Den største del af bygningerne i Narsarsuaq ejes af Selvstyret, (Mittarfeqarfiit), eller Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Der er kun et mindre antal huse som ejes af Kommune Kujalleq eller private. De eksisterende boliger fordeler sig på 5 boligblokke med tilsammen 98 boliger. Hertil kommer 10 enfamiliehuse og 3 dobbelthuse.

Qaqortoq

Kolonien ”Julianes Haab” blev oprettet i 1775 af købmand Anders Olsen. Bebyggelsen blev placeret i bunden af bugten omkring Storelvens udløb og dette område udgør i dag stadig centrum i byen. Byens udstrækning var helt op til omkring 1935 stadig i dalen omkring elvudløbet. 

Senere er byen vokset op ad fjeldet på begge sider af elven. I dag er byen, som gennem hele historien, den største af de tre byer i Sydgrønland. Pr. 1. maj 2020 var der i alt 3094 indbyggere i Qaqortoq.

Qaqortoq’s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer. Qaqortoq er endvidere kommunens administrative og servicemæssige centrum, herunder hjemsted for regionalt sygehus, gymnasium, handelsskole og højskole.

Qassiarsuk

Qassiarsuk er en fåreholdsbygd med ca. 46 indbyggere i 2015 og bygden ligger lige over for Narsarsuaq. Qassiarsuk er det grønlandske navn for Erik den Rødes Brattahlid. Bygden er beliggende ca. 40 km fra Narsaq by. Qassiarsuk blev grundlagt i 1924 af fåreholderen Otto Frederiksen.

Bygden fungerer i dag som et helt lille samfund med butik, skole, aldersrenteboliger, kirke og postkontor. I bygden er mange velbevarede ruiner efter nordboerne og tidligere eskimoiske bopladser. Ruinerne i bygden er blandt de mest besøgte turistmål i Sydgrønland.
 
Størstedelen af boligformen i bygden er fritliggende enfamiliehuse. Udover det består boligmassen fortrinsvis af offentlige bygninger, fårestalde og forskellige værksteder. indbyggertal 70 pr. 1 maj 2020

Qassimiut 

Qassimiut er den vestligste bygd i Kommune Kujalleq. Qassimiut er kulturelt begavet med bevaringsværdige bygninger og der er foretaget omfattende arkæologiske udgravninger i områderne omkring bygden. 

Qassimiut er desuden stolt af, at have opfostret tidligere Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. indbyggertal 21 pr. 1.maj 2020

 

Saarloq

Saarloq er beliggende ca 19 km syd for Qaqortoq - med et befolkningstal på 25 personer i 1.maj 2020. Igennem de sidste år er befolkningstallet faldet samtidigt med, at gennemsnitsalderen i Saarloq stiger. 

De unge rejser fra bygden for, at uddanne sig og vender ikke tilbage. Bygdebestyrelsen forventer ikke umiddelbart nogen ændring af den tendens, og fokus er derfor i høj grad på de nuværende borgere og den ældre generations behov.

Tasiusaq

Tasiusaq er beliggende ved Tasermiutfjorden, på en lille halvø med fjorden mod øst, syd og vest og en forholdsvis stejl fjeldside mod nord. Bygdens fysiske udvidelsesmuligheder i tilknytning til den eksisterende bebyggelse er derfor stærkt begrænsede.

Tasiusaq havde 1. maj 2020 63 indbyggere. Bygden har tæt kontant til de omkringliggende fåreholdersteder i Nalasut (10 indbyggere), i Saputit (3 indbyggere) og i Nuugaarsuk (4 indbyggere) ved Kussuaq, hvor Kommunens lejrskole ligger. Stedet har været beboet af fåreholdere siden 1933 og blev opret¬tet som udsted i 1960.

I nærheden af Kussuaq ligger desuden en planted skov og ved søen Taserssuaq nord for bygden ligger Grønlands eneste naturlige skov.

Aappilattoq

Aappilattoq er den østligste af kommunens bygder. Bygden er beliggende på en lille halvø ved Illua-fjorden. Bygden er afgrænset af høje fjelde mod nordvest og fjorden på de tre øvrige sider. Bygden har derfor meget begrænsede fysiske udvidelses-muligheder. 

I maj 2020 boede 100 mennesker i bygden. Aappilattoq har været beboet siden 1800-tallet, men blev grundlagt som handelsstation i 1922 i forbindelse med en centralisering af indhandlingen i hele Kap Farvelområdet. Vejrstationen Prins Christians Sund ligger 65km fra Aappilattoq.