airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Erhervsudviklingsrådgiver, Kommune Kujalleq

Erhvervsudviklingsrådgiver til Kommune Kujalleq

Kommune Kujalleq søger en erhvervsudviklingsrådgiver til tiltrædelse snarest muligt, som brænder for at være med til at skabe erhvervsudvikling i Sydgrønland.
Ansøgningsfrist:
21. januar 2019
Sted/Afd:
Qaqortoq
Tiltrædelsesdato:
22. januar 2019
Løn:
I henhold til gældende overenskomster

Som erhvervsudviklingsrådgiver vil du indgå i arbejdet med at fremme erhvervsudvikling sammen med Kommune Kujalleq og Erhvervslivet i Sydgrønland gennem kompetent vejledning og rådgivning af erhvervslivet, iværksættere og erhvervsrådet.

En af de centrale opgaver vil være at fungere som sekretær for erhvervsrådet, hvorfor du vil skulle udføre de opgaver som erhvervsrådet måtte pålægge, herunder holde seminarer, workshops, informationsmøder o. lign. i Sydgrønland, og i særdeleshed være med til at udarbejde erhvervsudviklingsplan for Kommune Kujalleq.

Dit arbejdsområde

Vi lægger vægt på teamarbejde i opgaveløsningen med erhvervslivet, brancheorganisationer/-foreninger og erhvervsrådet, hvorfor du sjældent vil skulle løse en opgave helt alene.

Du vil få til opgave at:

  • Være sekretær for erhvervsrådet

  • Rådgive erhvervslivet, iværksættere og erhvervsrådet

  • Organisere og afholde workshops og informationsmøder

  • Rådgive erhvervslivet og iværksættere ved en-til-en møder

  • Netværk med andre erhvervsudviklings aktører

  • Skabe kontakter til relevante selskaber, virksomheder m.v., der kan medvirke til at fremme erhvervsudvikling  Kommune Kujalleq

Dine kvalifikationer

Stillingen kræver ikke en akademisk uddannelse. En uddannelse inden for erhvervsøkonomi kan være en fordel, men erfaring inden for erhvervsudvikling og iværksætteri vægter højere end formel uddannelse.

De vil være en fordel at du er dobbeltsproget grønlandsk og dansk, samt engelsk vil være en fordel.

Da du arbejder i krydsfeltet mellem et offentligt system, erhvervslivet og iværksættere, skal du samtidigt have forståelse for at arbejde med mennesker og administrative krav.

Du er udadvendt og servicemindet, udviklingsorienteret og kreativ, resultatorienteret og systematisk.

Du kan lide at arbejde i et uformelt miljø, hvor hverdagen er præget af højt humør, og hvor uenigheder håndteres med kompromissøgende fleksibilitet.

Ansættelsesforhold

Du vil blive ansat i Kommune Kujalleq, hvor du refererer til Erhvervs- og Arbejdsmarkedschefen i Kommune Kujalleq. Derudover vil du vil du delvis referere til erhvervsrådet, hvor du vil fungere som sekretær for rådet, hvorfor du vil skulle udføre opgaver for rådet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikation, i individuelt forhandlet kontrakt.

Der anvises personalebolig til stillingen.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger til stillingen, kontakt venligst Erhvervs- og Arbejdsmarkedschef Palle Frederiksen (Telefon +299 64 75 30, Mobil +299 55 33 08 eller mail pafr@kujalleq.gl).

Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilag kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. skal være kommunen i hænde senest den 21. januar 2019 kl. 12:00 til:

Kommune Kujalleq
HR-afdeling
Postboks 541
3920 Qaqortoq
job@kujalleq.gl

Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen