airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Medarbejderne i Kommune Kujalleq har fået sundhedsforsikring

Borgmesteren har meddelt, at medarbejderne i Kommune Kujalleq kan benytte sig af sundhedsforsikring fra og med det nye år.
27. april 2020

Medarbejdere, der har arbejdet i Kommune Kujalleq i to år, kan benytte sig af sundhedsforsikringen fra og med 1. januar, og rent sundhedsmæssigt giver det medarbejderne gode muligheder.

-Jeg er glad for, at vi kan give vores medarbejdere sådant et tilbud, efter som vi vægter medarbejdernes sundhed højt. Oprettelsen af forsikringen giver medarbejderne gode vilkår rent sundhedsmæssigt, siger Kiista P. Isaksen.

Sundhedsforsikringen, der er et tilbud for medarbejderne i Kommune Kujalleq, som har været ansat i to år, kan dække udgifterne efter lægeundersøgelsen og til forskellige operationer. Eksempelvis kan den bruges til knæoperationer, underlivsoperationer, fjernelse af mandler, fjernelse af galdesten eller lignende operationer.

-Sundhedsforsikringen er helt ny i den kommunale forvaltning, men trods det er vi vidende om, at det at vente længe på en operation i vort land ikke er noget nyt i sig selv. Derfor er det godt, at vores medarbejdere i Kommune Kujalleq helbredsmæssigt har bedre muligheder gennem sundhedsforsikringen, siger Kiista P. Isaksen.

Sundhedsforsikringen giver også mulighed for at foretage en telefonisk lægekonsultation, således, at medarbejderne, der har en sundhedsforsikring også kan blive serviceret telefonisk, hvis de finder det nødvendigt.