Midlertidig kommunaldirektør konstitueret i Kommune Kujalleq

Kommune Kujalleq har konstitueret Hans Jørgen Mørch som kommunaldirektør i en midlertidig periode, mens arbejdet med at finde en permanent direktør er i gang.

image

Hans Jørgen Mørch har siden sommeren 2020 været tilknyttet kommunen som ekstern konsulent og har haft en central rolle i udarbejdelsen af den økonomiske genopretningsplan. Med sit indgående kendskab til både organisation og de igangværende processer er han udpeget til at sikre stabilitet og fremdrift i denne vigtige fase.

Konstitueringen sker som en fuldtidsansættelse med afgrænset varighed. Hans Jørgen Mørch driver sideløbende sin konsulentvirksomhed og vil i perioden varetage enkelte forpligtelser herfra, dog med hovedvægten lagt på kommunens daglige ledelse og de vigtige opgaver, der følger med rollen som kommunaldirektør.

Kommune Kujalleq er midt i en vigtig og krævende omstilling, og kommunalbestyrelsen har lagt vægt på, at der i denne periode er behov for en leder, der allerede er tæt på processerne og kan skabe sammenhæng og ro i organisationen.Vi takker for borgernes fortsatte opbakning og tillid, og vi vil løbende informere om den videre udvikling, siger borgmester malene Vahl Rasmussen.

Hans Jørgen Mørch tiltræder posten som fungerende kommunaldirektør med virkning fra mandag den 16. juni 2025.

Udgivet d. 12. juni 2025