Da der sidste år skulle afholdes uddannelsesmesse Qaqortoq, var det første gang, at vejledere fra forskellige uddannelsessteder mødtes samlet – og i år blev der igen afholdt et sådant møde. Arrangementet blev planlagt af Majoriaq Qaqortoq på eget initiativ.
-Uddannelsesstederne har forskellige nyheder, og der kommer også nye uddannelsesinstitutioner til. Selvom mødet ikke havde et fastsat tema, fik vi talt godt sammen og udvekslet nye og brugbare informationer, fortæller Karoline Lund, leder af Majoriaq Qaqortoq og arrangør.
Mødet mellem vejlederne var meget givende, og præsentationen blev godt modtaget både af elever fra folkeskolen, studerende og borgere i byen.
-Vores uddannelsesmesse blev positivt modtaget af de ældste elever i folkeskolen, af unge der er på vej mod en uddannelse, og af borgerne i byen. Vi er glade for det gode fremmøde og deltagelse. Jeg håber, at uddannelsesmessen har været udbytterig for mange, og at den kan være med til at hjælpe dem videre mod en uddannelse, siger Karoline Lund.
Uddannelsesmessen, som blev afholdt forud for uddannelsesstart, blev arrangeret af Majoriaq Qaqortoq og fandt sted 5. november på Campus Kujalleq.



