Da flere borgere har klaget over løsgående hunde, der strejfer rundt i byen i flok, og har samlet underskrifter for at få problemet håndteret, vil hundeopsynet i den kommende tid føre opsyn med hundene.
-Vi har nu modtaget underskrifterne fra borgerne. På baggrund af den klage, vil der nu blive taget hånd om de løsgående hunde, som fremover vil blive overvåget af hundeopsynet, forklarer forvaltningschef for Teknik og miljø, Malik Lundgaard Jensen.
I Nanortalik kan hundeopsynet kontaktes vedrørende løsgående hunde på: 521543.
Vidste du?
Hunden skal være i snor inde i byområdet.
Hunde/Katte skal være registreret med chip.
Hvis hunden er blevet indtaget af hundefangere, koster det 410 kroner at få den udleveret igen.
En hund/kat, der er indfanget, vil blive aflivet, hvis ejeren ikke har reageret inden for 24 timer efter underretning.
Indfangede hunde og katte uden chip-registrering vil blive aflivet med det samme.
Her kan du læse Hunde- og kattevedtægt for Kommune Kujalleq:



