En dagpleje er et dagtilbud for børn fra 0 til 6 år, som foregår i private hjem eller i et offentligt samlingssted. En dagplejer må have 4 børn i sin dagpleje. Derudover har dagplejeren lov til at have et eget barn under 6 år i sin dagpleje.
En dagpleje er del af de øvrige kommunale dagtilbud for børn, som f.eks. vuggestue og børnehave. Det betyder, at dagplejere er underlagt de samme krav og regler, som andre typer af daginstitutioner.
Alle dagplejer skal have en brugerforsamling. Brugerforsamlingen består af alle forældre, der har et barn i dagplejen og af dagplejeren, og sikrer at du som forælder har indflydelse på dit barns dagligdag.
Du skal hverken sørge for mad eller bleer. Det gør dagplejeren og eventuelt kommunen.