Man kan søge om tilskud til
- egenproducerede udsendelser
- der er redigerede og udsendt første gang i det forudgående kvartal
Betingelser for at søge
For at kunne søge om produktionstilskud, skal I
- være en lokal tv-station
- have en gyldig sendetilladelse
- sende tv-udsendelser
Ansøgning
Vil I søge om produktionstilskud, skal I udfylde et ansøgningsskema. I kan finde ansøgningsskemaet her på siden under bilag.
Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår af ansøgningen:
- Hvilke udsendelser I søger om tilskud til
- Hvilke emner udsendelserne dækker
- Hvor lang tid udsendelserne varer i minutter
I kan eventuelt vedlægge oplysningerne som bilag.
I skal sende ansøgningen til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling.
Ansøgningsfristerne er 5. januar, 5. april, 5. juli og 5. oktober hvert år.
I får svar på jeres ansøgning cirka 1 måned efter ansøgningsfristen.
Betingelser for udbetaling
I kan kun få bevilget produktionstilskud, hvis I sender jeres årsregnskab til STTK.
Bemærk
Størrelsen af produktionstilskud afhænger af antallet af ansøgere.
Bevilget tilskud udbetales ikke af departementet, men af Selvstyrets centrale regnskabsafdeling (DCR).