airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ansøgning om rejser til Grønland COVID-19

Ansøg om rejse

Generelt 

I perioden 1. februar til 18. april skal du ansøge om indrejse til Grønland - ansøgninger udenfor denne periode vil ikke blive behandlet.

Vælger du at rejse ud af Grønland, er der ingen garanti for indrejse. Ved indrejse skal dit rejseformål derfor være karakteriseret som en nødvendig rejse. Læs mere under ’Betingelser’.

Som borger skal du ansøge igennem en af følgende instanser:

  • Ved uddannelsesrelaterede rejseformål, skal du kontakte den uddannelsesenhed, der normalt varetager dine uddannelsesrejser.
  • Ved arbejdsrelaterede rejseformål, skal du kontakte din virksomhed, som skal søge på dine vegne.
  • Privatpersoner kan selvstændigt, men kun i særtilfælde (jf. betingelsesfanen) søge om rejser.

Under ’Betingelser’ kan du læse, hvilke rejseformål der er kategoriseret som nødvendige og unødvendige rejser.

 

Betingelser 

Alle forhold skitseret i afsnittet nedenfor skal kunne dokumenteres.

Nedenstående prioritering kan fraviges, såfremt helbredsmæssige forhold i form af øget smitte eller andet taler for det.

Nødvendige rejser
Nødvendige rejser omfatter samfundskritiske rejser; SAR-operationer, medicinske evakueringer, nødvendige transport af personer for at opretholde beredskab, infrastruktur og forretningskritiske funktioner. Dertil prioriteres nødvendige flyvninger for at bringe børn (under 18 år) sammen med mindst en af forældrene (forstået som indehavere af forældremyndighed). Privatpersoners uopsættelige behov for at kunne rejse til Grønland, grundet ekstraordinære private årsager, som truer den pågældendes liv, levnede eller virksomhed. F.eks. kritisk sygdom eller begravelse blandt nærmeste familie.

Unødvendige rejser
Følgende ansøgninger vurderes som unødvendige:

  • Ansøgning om at tage på ferie
  • Ansøgning om at besøge familie eller venner
  • Ansøgning om at deltage i bryllup
  • Ansøgning om at deltage i konfirmation
  • Ansøgning om at deltage i barnedåb
  • Ansøgning om at deltage i fødselsdag
  • Ansøgning om at afhente kæledyr

 

Betaling 

For at sikre beredskabet og samfundskritiske funktioner har Naalakkersuisut opsat et midlertidigt trafikprogram til Grønland fra Danmark.

Såfremt din rejse bliver godkendt gennem visiteringsgruppen, vil du få tilbudt at købe en billet fra Air Greenland. Dog kan der gælde andre forhold ved uddannelsesrelaterede rejser. Forhør dig ved den uddannelsesenhed, der normalt administrerer dine uddannelsesrejser.

Kost og logi på egen regning
Såfremt din rejseplan medfører behov for overnatning inden du når din endestation, er både kost og logi på egen regning. Dog kan der gælde andre forhold ved uddannelsesrelaterede rejser. Forhør dig ved den uddannelsesenhed, der normalt administrerer dine uddannelsesrejser.

 

Ansøgning 

Rejser i forbindelse med uddannelse
Hvis du er elev, lærling eller studerende, kan du ikke selv søge rejser i forbindelse med din uddannelse, men skal henvende dig til et af nedenstående steder:

  • For elever, lærlinge og studerende i Grønland – henvend dig til din skole eller uddannelsessted.
  • For grønlandske elever på højskoler i Danmark skal du henvende dig til din Majoriaq hjemme i Grønland. Majoriaq skal søge om din hjemrejse. Ved tvivl kan Majoriaq kontakte GCDH, grønlandsk center for danske højskoler pr, e-mail hojskole@nanoq.gl.
  • For elever på udvekslingsophold eller efterskoleelever, der går på efterskole i Danmark – henvend dig til efterskoleadministrationen på efterskole@nanoq.gl eller på telefon 00299 34 67 55 eller 00299 34 67 54.
  • For øvrige grønlandske elever, lærlinge og studerende uden for Grønland – henvend dig til dit grønlandske hus i Danmark. Find kontaktoplysninger på https://www.groenlandskehuse.dk/

Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig på uddannelsesområdet, så skriv til Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirkeved Janus Chemnitz Kleist på mail: janu@nanoq.gl eller på telefon 00299 345407

Bemærk
Skolerne og uddannelsesstederne kan ikke hjælpe med private rejsebehov.

Virksomhederne
Hvis du er selvstændig virksomhedsdrivende eller arbejdsgiver hos en etableret virksomhed, kan du søge rejser på vegne af dine medarbejdere. Privatpersoner kan kun i særtilfælde (jf. betingelsesfanen) søge om rejser.

Såfremt du godkendes til at gennemføre en rejse skal du være indforstået med, at du selv varetager de økonomiske udgifter der måtte opstå under rejsen.

 

Procedurer 

Din ansøgning skal sagsbehandles af din virksomhed eller dit uddannelsessted, hvorefter der skal ansøges via ansøgningsformularen. Visiteringsgruppen vil gennemgå alle rejseansøgninger, og med godkendelse fra Corona Sekretariatet forestå den videre kommunikation til Air Greenland. Alle nuværende retningslinjer omhandlende Sumut-blanketten og Covid-19 test er stadig gældende.

Afslag på ansøgning
Din ansøgning vurderes op imod samfundets behov for at minimere smitterisikoen for COVID 19, og det der er vurderet som unødvendige rejser. Se under ’Betingelser’.

Frister
Ansøgningen skal som minimum sendes 7 arbejdsdage forud for afrejsedatoen, så er der tid til at:

  • Visiteringen kan gennemføres
  • Air Greenland kan udstede en rejseplan
  • At den rejsende kan nå at udfylde en Sumut-blanket og bestille en tid til testning

Såfremt du har behov for yderligere informationer, kan du besøge www.nun.gl.

 

Frister 

Sagsbehandlingstid vedr. rejseansøgninger
Ansøgningen skal som minimum sendes 7 arbejdsdage forud for afrejsedatoen, så er der tid til at:

  • Visiteringen kan gennemføres
  • Air Greenland kan udstede en rejseplan
  • At den rejsende kan nå at udfylde en Sumut-blanket og bestille en tid til testning

Såfremt du har behov for yderligere informationer, kan du besøge www.nun.gl.

 

Kontakt 

Såfremt du har spørgsmål til visiteringer eller rejser generelt, kan du ringe på 80 11 00 eller skrive til corsek@nanoq.gl.

 

Såfremt du har spørgsmål til visiteringer eller rejser generelt, kan du ringe eller skrive til:

Tlf.: 80 11 00

E-mail: corsek@nanoq.gl