Det er en glædens dag i dag for Kommune Kujalleq og dens fodboldglade borgere, for kommunen har længe haft et ønske om bedre forhold for de mange unge og fodboldinteresserede borgere vi har i Kommunen, og nu ser det ud til at lykkes, udtaler en glad borgmester, Kiista P. Isaksen (S).
Kommunen har nemlig afholdt licitation på levering af nye kunstgræsbaner til fodbold i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Licitationen blev vundet af entreprinørselskabet HEE Entreprise A/S, som forventer at gå i gang med arbejdet i starten af august i år.
Den første fodboldbane, som forventes at være færdig i år, er Narsaq’s fodboldbane, men det forventes at alle 3 baner når at blive færdige i år inden vinteren kommer.
Alle banerne bliver bygget på de eksisterende fodboldbaner og vil have en størrelse som lever op til kravene for en 11-mands fodboldbane. Dog bliver banen i Qaqortoq drejet og flyttet lidt, så banen ligger mere i læ ift. når det stormer ”Nigeq” (Sydøst).
Under anlægsfasen vil det ikke være muligt at bruge de eksisterende fodboldbaner, hvilket Kommunen håber, at brugerne vil bære over med.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Forvaltningschef for teknik og miljø, Leif W. Baadh
Tlf. 64 54 00 - Mobil: 53 19 30 - e-mail: lewb@kujalleq.gl