Kiista P. Isaksen:
-Vækst i befolkningstallet er en fortrøstningsfuld fremgang
Grønlands Statistik har lige offentliggjort befolkningstallet i Grønland
Det viser endnu en fremgang i befolkningstallet i Kommune Kujalleq.
For ti år siden begyndte nedgangen af befolkningstallet med gennemsnitlig 100 borgere fra år til år, men med affolkningen, der stoppede sidste år, er der nu kommet flere borgere til, og det glædede borgmesteren sig over.
-Da denne valgperiode begyndte, tog jeg ansvar som borgmester under det første kommunalbestyrelsesmøde og fremkom med meldingen om, at vi er nødsaget til at lave tiltag for at vende situationen omkring affolkningen, og det er nu det andet år, hvor vores bestræbelser, der har givet pote, har affødt glæde, og det er mit håb, at der bliver befolkningsvækst i fremtiden, sagde borgmester Kiista P. Isaksen og glædede sig over det.
Ud fra de offentliggjorte tal fra Grønlands Statistik var der 6454 indbyggere i Kommune Kujalleq den 1. januar, som betyder en stigning på 15 i forhold til 2020.
-Måske kunne man ikke betragte stigningstallet af befolkningen som værende betragtelig, men efter som vi har formået at realisere vores mål, har vi nu vendt nedgangen af befolkningstallet, således at der nu er sket en vækst, derfor vil jeg ikke undlade at takke mine kolleger i kommunalbestyrelsen og ikke mindst til borgerne, der har været med til at løfte opgaven i vores bestræbelser for udviklingen, derfor ser jeg med fortrøstning til denne udvikling i fremtiden, afsluttede Kiista P. Isaksen taknemmeligt.
I en af Kommune Kujalleqs bygder Saarloq, er en fjerdedel af borgerne brandfolk.
Man er nu i fuld gang med at undersøge udstyr til beredskabsarbejdet i bygderne. Beredskabsleder Asmus Hansen deltog i undersøgelsen sammen med andre medarbejdere.
-Vi undersøgte mulighederne for at flytte brandhuset og standen på brandudstyret, og vi noterede os manglende udstyr og spurgte brandfolkene, hvilke kurser de måtte have brug for, sagde Asmus Hansen.
En fjerdedel af borgerne er brandfolk
På billedet er følgende brandfolk i Saarloq: Dana Kanuthsen, Søren Kanuthsen, Jens Poulsen, Otto Poulsen og Johan Petrussen. 21,7 procent af borgerne er brandfolk, som drejer sig om fem blandt de 23 borgere.
Det kvindelige medlem af brandfolkene Dana Knudsen fortæller, at der ikke har været nødvendigt med slukningsarbejde i løbet af de sidste to år, men at de trods alt foranstalter brandøvelser.
Kommunen er bekymret for Arctic Prime Fisheries, der har skabt god grobund for mange arbejdspladser i fiskeindustrien i Sydgrønland, efter som virksomheden er i stilstand uden muglighed for at reagere på grund af Naalakkersuts påbud.