airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Beredskabspris Kommune Kujalleq 2023

Den første beredskabspris i Kommune Kujalleq blev tildelt til Sermeq Helicopters v/Pilu Nielsen.

Fredag den 2. februar blev Kommune Kujalleqs første beredskabspris tildelt til Pilu Nielsen fra Sermeq Helicopters.

Begrundelsen for tildelingen af prisen er hans gode indsats under naturbranden nord for storsøen i Qaqortoq, samt branden i dumpen i Qaqortoq.

- Ved de to brande har Pilu med sin gode samarbejdsindsats givet brandvæsnet i vores kommune nye erfaringer indenfor brandslukningsmetoder. Derudover har han ved sin indsats sparet brandvæsnet en masse til brandslukning, hvilket har gjort, at kommunen har sparet en masse midler, siger borgmester, Stine Egede.

Naturbranden i sommers har spredt sig meget hurtigt på grund af tørke og vinde, derfor havde brandvæsnet tilkaldt Sermeq Helicopters, hvilket har resulteret i meget godt samarbejde. Efter hændelsen opstod der brand i dumpen i Qaqortoq, hvor de med erfaringer fra sidste brand igen samarbejdede med Sermeq Helicopters ved brandslukningen.

- Beredskabskommissionens forslag om, at Pilu Nielsen skulle tildeles prisen er derfor helt på sin plads, og jeg vil på vegne af kommunen gerne takke ham inderligt for hans store hjælp samt gode indsats, og ønske ham tillykke med prisen.

Beredskabsprisen i Kommune Kujalleq blev tildelt for første gang, og næste tildeling af prisen kan ske i 2025.

2. februar 2024