Ny motionsprojekt i Kommune kujalleq

Et ny projekt i Kommune kujalleq skal forebygge stress og forbedre trivsel. Personalet har fået mulighed for at dyrke motion på arbejde

image

I et nyt projekt, kan kommunens medarbejdere deltage i konkurrencer hver måned. Det nye projekt handler om at få brugt nogle fysiske kræfter, for at forbedre trivsel. 

”Vi sidder meget foran skærmen og det kan nogle gange ende med stress.” siger Najaaraq Jakobsen, som arbejder i forebyggelsesafdelingen i Kommune kujalleq.

Hver måned kan kommunens medarbejdere skrive sig op til en konkurrence, hvilket er rangeret i tre vinderpladser i tre forskellige byer; Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Hver by kan få chancen for at få, enten første, anden eller tredje pladsen, herefter udleveres præmier for hver by, af forskellige goder i pågældende by. Præmierne stilles til rådighed af personaleforeningerne i de pågældende byer.

Ide taget godt imod

Det hele startede med, at Najaaraq Jakobsen begyndte som forebyggelseskonsulent i kommunen i foråret i år. Her anbefalede hun fysisk aktivitet i arbejdstiden, og allerede i juli måned startede hendes projekt.

”Det var meget spontant” fortæller Najaaraq Jakobsen, og fortæller projektets opstartsforløb gik meget hurtigt.

Najaaraq er tidligere politibetjent, og har erfaret sig med personaleaktiviteter fra sit tidligere arbejde i Nuuk.

En god start

Den første måned skulle medarbejderne i kommunen konkurrere om flest antal skridt, Julimi pisutta (lad os gå i juli, red.). I Nanortalik kunne en deltager indtage førstepladsen med 429.884 skridt, i Qaqortoq med 496.829 skridt, og i Narsaq med 343.373 skridt.

I august måned lyder konkurrencen på flest antal airsquat og at drikke mest mængde vand. Kommunens medarbejdere har stadig mulighed for at nå at melde sig ind til denne konkurrence.

”Projektet gælder til december måned, nu får vi at se hvordan det går, og jeg håber på at projektet bliver permanent og at folk stadig er interesseret i det.” fortæller Najaaraq Jakobsen.

Udgivet d. 15. august 2024